Solrødderne levede op til favoritværdigheden, da man tirsdag tog imod Højbjerg i badmintonligaen.
SSB var inden kampen med i topstriden i ligaen, mens Højbjerg holder til længere ned i rækken. Og der var da heller ingen slinger i valsen, da Mia Blichfeldt hurtigt fik nedkæmpet gæsternes damesingle, Iben Bergstein med de sikre cifre 21-13 og 21-11.
Så var der mere kamp om det på banen ved siden af, hvor Rasmus Fladberg fik single-comeback i 2. HS mod Ramon Garrido fra Højbjerg. Efter et sikkert første sæt, som Fladberg tog med 21-14, kom der grus i maskineriet i andet, som han, trods føring undervejs, tabte med 16-21, inden han igen fik styr på spillet og relativt overbevisende kørte sejren i hus med 21-15 i tredje.
Disciplineret DDDermed var det tid til damedoublen, hvor Solrøds Emma Karlsson og Johanna Magnusson gjorde kort proces med gæsternes Marie Louise Steffensen og Gabriella Bøje, som blev slået med 21-12 og 21-10.
Det var derfor op til Hans-Kristian Solberg Vittinghus at sikre Solrød sejren i holdkampen i hans 1. HS mod Kasper Dinesen. Og igen blev det til en solid hjemmesejr, hvor HK kørte over sin modstander med 21-9 i første sæt, inden han gik en smule i stå i starten af andet - men dog ikke mere end at sejren blev kørt i hus med 21-16.
Højbjerg fik pyntetI sidste runde var SSB's herredouble Theis Christiansen og Jeppe Bay Madsen på en svær opgave mod Højbjergs Oliver Leydon-Davis og Anders Skaarup Rasmussen. Og trods flot fight fra hjemmeduoen blev det til et hæderligt nederlag på to gange 18-21.
Sidste kamp var mixen. Her havde Solrøds Niclas Nøhr og Maiken Fruergaard Sørensen store vanskeligheder med for alvor at få spillet til at svinge mod Mathias Bay-Schmidt og Alexandra Bøje, som tog første sæt med 19-21, inden hjemmefavoritterne kom igen og nuppede andet med 21-16. I tredje sæt var det igen gæsterne der overtog taktstokken og hurtigt fik opbygget en solid føring på 6-14, som de, trods en flot SSB-slutspurt formåede at fastholde til slutsejr på 16-21.
Slutfacit 4-2 i holdkampen til Solrød, som med Aarhus AB's nederlag til Vendsyssel dermed rykkede op på andenpladsen i ligaen inden den sidste kamp i grundspillet, hvor man allerede på torsdag møder Odense på udebane.
|