Carsten Mogensen

Carsten Mogensen opereret

20-02-2016 17:25 |  Skovshoved Badminton |  Henning B. Clausen
Badminton Danmark har meddelt, at Carsten Mogensen er blevet ramt af en aneurismeblødning i hjernen torsdag eftermiddag. Han er blevet indlagt på et hospital i Rusland, hvor det danske badmintonlandshold spiller EM i disse dage.

Torsdag eftermiddag den 18.2. blev Carsten Mogensen dårlig og besvimede, da han skulle gøre sig klar til aftenens kamp. Han kom på benene og fik bevæget sig over i et andet værelse, hvor hans doublemakker Mathias Boe straks konstaterede, at der var noget alvorligt galt.

Carsten Mogensen blev transporteret til et lokalt sygehus, hvor han i løbet af torsdag aften gennemgik flere undersøgelser. Her fik han konstateret en medfødt aneurisme på en blodåre i hjernen, og fredag morgen blev han overflyttet til et hospital med særlig ekspertise i hjernesygdomme. Efter konsultation med læger i Danmark blev det besluttet, at Carsten Mogensen skulle opereres. Operationen fandt sted fredag eftermiddag.

Carsten Mogensens nærmeste familie er på vej til Kazan, og de kommende dage vil afklare, hvordan operationen er gået.

Badminton Danmark og Team Danmarks eksperter følger situationen nøje og vil løbende holde medierne orienteret gennem sportschef Finn Trærup-Hansen, der er Team Manager for herre- og kvindeholdet til Europamesterskaberne i Kazan.

Badminton Danmark er naturligvis dybt berørt af situationen og tankerne går til Carsten Mogensen og hans familie. Vi vil gerne opfordre til at give dem fred og ro i den kommende tid.


Vi sender de bedste ønsker til Carsten og hans familie!
 


 



Cookies
 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | GymnastikPortalen.dk | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | RoPortalen.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | RullePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk | Bueskydning.com | DanskatePortalen.dk | Folkedanseren.dk

ClubPeople.com | Intersite.dk | eLokal.dk | Foreningsweb.dk | SportPeople.dk | iAlbertslund.dk

Annoncelinks: Allskin.dk
Delete item?