Sæsonoptakt fra Højbjerg Badminton Klub

28-08-2015 13:33 |  Badminton.dk |  Pressemeddelelse fra Højbjerg Badminton Klub

Højbjerg Badminton Klub har taget hul på sæsonen 2015/16, som bliver første sæson med en ganske anden struktur i klubben end hidtil.

Sæsonen 2014/15 var på flere måder udfordrende. På ungdomssiden bevirkede bl.a. den nye skolereform, at det var yderst svært at fastholde medlemstallet, der i ungdomsafdelingen tidligere var oppe på 225-230.

På seniorsiden endte ligaholdet på en sikker 10. og sidsteplads i grundspillet, men det lykkedes med det yderste af neglene at bevare ligastatus med sejre i de sidste fire kvalifikationskampe.

Men trods modgangen var der alligevel ressourcer til at tænke nyt. Og Højbjerg Badminton Klub ansatte den velrenommerede træner Michael Kjeldsen, der bl.a. har fire danske holdmesterskaber på cv’et, som sportschef med træneransvar for såvel ungdom som seniorer. Dermed sikres en rød tråd i klubben. Michael Kjeldsen skal også arbejde med at tiltrække sponsorer, så klubben på sigt kan finansiere visionerne.

Og visionerne er der. På ungdomssiden skal der arbejdes videre med talenterne, men der skal også sikres plads til bredden og mest af alt skal medlemstallet på ca. 130 ved sæsonstart helst op på 200, inden sæsonen er færdig.

På seniorsiden har Højbjerg mistet sin bedste damesingle, Michelle Chan. Til gengæld har der været tilgang af Cecilie Sentow og Emilie Juul Møller – sidstnævnte er også tilknyttet Højbjerg som ungdomstræner. På herresiden er Kasper Dinesen ”kommet hjem” efter to sæsoner i AB, ligesom Mathias Mundbjerg er kommet til klubben.

Men hvad er så målsætningen for sæsonen på seniorsiden? Skåret ind til benet satser Michael Kjeldsen på, at Højbjerg bliver i ligaen, hvad enten det sker via en 8. plads eller bedre placering i grundspillet eller man endnu engang skal igennem ligakvalifikation. Sportschefen kender badmintonmiljøet nationalt og internationalt indgående, og lægger ikke skjul på, at Højbjerg i denne sæson nok ikke lige har den stærkeste trup i ligaen.

- Det kan godt komme til at handle om at kunne tage nogle tæsk med rank ryg, som Michael Kjeldsen udtrykker det.

Det skal der arbejdes på at ændre ved at udvikle spillerne på såvel senior- som ungdomssiden og ved at tiltrække dygtige spillere udefra. Det kræver en god økonomi både at holde på egne talenter og tiltrække spillere, så sportschefens sponsorarbejde bliver vigtigt.

Michael Kjeldsen ser optimistisk på Højbjerg Badminton Klubs muligheder fremtid og er ikke bange for at give sit bud på visionen på sigt: Højbjerg skal vinde hold-DM om fem år.

Første sæson med ny struktur

Nyheder fra Badminton Danmark

Nyheder fra klubber

Like BadmintonPeople på Facebook

Cookies
 
Delete item?