Badminton Photo

Pedersen og Rytter Juhl sikrer tredje danske finaleplads i Japan

12-09-2015 13:50 |  Badminton.dk |  Anders Rud Nielsen
Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl satte punktum for en fantastisk dansk semifinaledag i superseries-turneringen Japan Open.

Tidligere på dagen var Christinna Pedersen i aktion med mixdoublemakkeren Joachim Fischer. Og det skete med succes. Efter et ligeværdigt første sæt var der ingen tvivl om niveauforskellen i andet, hvor danskerne førte fra første bold. De vandt kampen 21-19, 21-16 og spiller sig dermed i den første finale, siden de fik en sølvmedalje med hjem fra India Open i marts.

- Jeg tror bare vi har fået spillet lidt over på vores præmisser. Vi har god fart i benene og styrer mange af duellerne. Det er fedt med en ny finale, jeg tror vi er oppe på 20 superseries finaler, og vi er stolte af, at vi kan blive ved med at levere resultater, siger Joachim Fischer.

Vågnede af jordskælv
Forberedelserne til semifinalen var påvirket af et kraftigt jordskælv tidligt i morges (japansk tid), fortæller Joachim Fischer.

- Jeg tror vi alle vågnede i morges kl. 6, da man troede vores hotel var ved at falde sammen. Det var en rimelig vild oplevelse, siger han.

Syvendeseedede Viktor Axelsen spillede sig også videre til finalen efter en sejr over taiwanesiske Chou Tien Chen på 21-19, 21-13.

- Jeg er glad for, at jeg formåede at holde roen i løbet af kampen og specielt i slutningen af første set. Jeg løftede mit spil i forhold til i går, og jeg håber, at jeg kan øge niveauet endnu mere til i morgen, siger Viktor Axelsen

I morgen møder han enten Lin Dan eller Tommy Sugiarto, som han begge har slået tidligere.

Christinna Pedersen i to finaler
I damedoublen mellem Christinna Pedersen/Kamilla Rytter Juhl og hjemmebaneparret Shizuka Matsou/Mami Naito var der heller aldrig for alvor tvivl om udfaldet. Danskerne vandt sikkert 21-17, 21-16, og Christinna Pedersen står dermed over for to finalekampe i morgen. I damedoublen møder de den nye kinesiske konstellation Zhao Yunlei og Zhong Qianxin.

Sandsynligheden er dermed kraftigt øget for den første danske superseries-titel siden Boe og Mogensens All England-triumf i marts.

Se de foreløbige semifinaleresultater her.


 



Cookies
 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | GymnastikPortalen.dk | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | RoPortalen.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | RullePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk | Bueskydning.com | DanskatePortalen.dk | Folkedanseren.dk

ClubPeople.com | Intersite.dk | eLokal.dk | Foreningsweb.dk | SportPeople.dk | iAlbertslund.dk

Annoncelinks: Allskin.dk
Delete item?