Badminton Photo

Unge Axelsen taber japansk finale til Lin Dan

13-09-2015 09:34 |  Badminton.dk |  Anders Rud Nielsen
Med en føring på 11-3 i tredje sæt var 21-årige Viktor Axelsen tæt på at overrumplede legendariske Lin Dan ved finalen i superseries-turneringen i Japan Open. Men kineserens rutine gjorde udslaget til sidst.

Nul superseries-titler mod 56 på samme eller højere niveau. Det var forskellen i meritter mellem danske Viktor Axelsen og kinesiske Lin Dan inden dagens prominente finale ved Japan Open. Og erfaringen gjorde da også forskellen i den afgørende fase.

Viktor Axelsen kom dog bedst ud til første sæt, og med et disciplineret spil stod han ved pausen med en føring på 11-8. Kineseren fik dog arbejdet sig roligt tilbage i et nølende tempo med mange tilsigtede lange tørrepauser til hans fordel. Sættet tippede derfor over, og kineseren vandt det 21-19.

Gylden peptalk
Andet sæt mindede egentlig om første. Axelsen havde overskud, men han fik ikke for alvor skabt den nødvendige afstand, og Lin Dan var stadig med. Men så skete der noget i midten af sættet.

- Er det hårdt for dig, er det også hårdt for ham, sagde træner Kenneth Jonassen ved sidebyttet, og det tog den unge protegé til sig. Iskoldt overblik og pragteksemplarisk fysisk overskud gjorde forskellen, og han vandt uden problemer 21-16.

Det danske momentum fortsatte i det tredje og afgørende sæt. Lin Dan forcerede febrilsk, men unge Axelsen tog det meste, og stillingen var 11-3 ved pausen. Men så kom det bundrutinerede spil, og flere tidsudtrækkende pauser ændrede pludselig kampens karakter. Og så pegede pilen igen mod den femdobbelte verdensmester, der indhentede danskeren til 13-13.

Fantastiske og verdensklassemættede dueller prægede kampens afsluttende dueller og legendariske Lin Dan triumferede desværre til sidst. 21-19 vandt kineseren i den forrygende finales tredje sæt.

Viktor Axelsen har dermed tabt karrierens fire første superseriesfinaler. Men mon ikke der venter mange mange flere for den danske superstjerne.


 



Cookies
 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | GymnastikPortalen.dk | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | RoPortalen.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | RullePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk | Bueskydning.com | DanskatePortalen.dk | Folkedanseren.dk

ClubPeople.com | Intersite.dk | eLokal.dk | Foreningsweb.dk | SportPeople.dk | iAlbertslund.dk

Annoncelinks: Allskin.dk
Delete item?