Badminton Photo

Dansk damedouble taber til kinesere i tam superseries-finale

13-09-2015 10:47 |  Badminton.dk |  Anders Rud Nielsen
Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl var langt fra guldet i damedouble-finalen ved Japan Open.

Der var blot gået tre timer, siden danske Christinna Pedersen med Joachim Fischer havde tævet en af badmintonverdenens største spillere, Zhao Yunlei, og hendes med makker i mixdoublefinalen ved superseries-turneringen Japan Open. I damedoublen stod de to dygtige kvinder så over for hinanden igen.

Tæt på comeback i andet sæt
Denne gang var udfaldet dog drastisk anderledes. Gejsten og tændingen kom aldrig for alvor frem og Pedersen/Rytter Juhl haltede efter i det meste af kampen. I første sæt blev 6-6 hurtigt til 12-6 i kinesisk favør, og dén tendens fortsatte i resten af sættet, der desværre endte 21-12.

I finalens andet sæt fik danskerne lidt mere ejerskab af kampen og ved føring på 8-4 til Zhao Yunlei og Qianxin Zhong startede Pedersen/Rytter Juhl et lille comeback. 16-12 til det danske par og sejrsfornemmelsen tittede en smule frem. Den forsvandt dog lynhurtigt igen, da de overlegne kinesere med ni solide point i træk tog guldet.

Mixdouble forbløffede
Christinna Pedersen og Joachim Fischers lykkelige guldmedaljehøst tidligere på dagen blev dermed dagens eneste. Mens damedoublen rejser videre til næste uges turnering i Korea, vender Fischer snuden hjem.

- Selvfølgelig er vi stolte af, at slå de forsvarende VM og OL mestre, men vi er også glade for sejren over Liu/Bao i fredags. Det var små ting, som gjorde, at det blev os, der vandt i dag, men jeg synes over hele kampen, at vores topniveau var det bedste i lang tid, og vi satte dem under et stort pres, som også var planen fra start. Nu tager jeg hjem og får slappet lidt af med mine små banditter, og så tager Christinna videre til Korea, sagde Joachim Fischer efter kampen.


 


Nyheder fra Badminton Danmark




Nyheder fra klubber




Like BadmintonPeople på Facebook





Cookies
 
Delete item?