Badminton Photo

Herredouble taber dramatisk semifinale til verdensettere

19-09-2015 08:01 |  Badminton.dk |  Anders Rud Nielsen
Mathias Boe og Carsten Mogensen tabte desværre semifinalen ved Korea Open til hjemmebanefavoritterne Lee Yong Dae og Yoo Yeon Seong.

Taktstokken blev kastet frem og tilbage, da den stærke danske herredouble Mathias Boe/Carsten Mogensen lørdag morgen mødte verdensetterne Lee Young Dae/Yoo Yeon Seong ved superseries-turneringen Korea Open. 

Det startede godt for de tredjeseedede danskere. Føringspositionen i første sæt skiftede konstant hænder, og hen mod slutningen af sættet var der stadig tvivl om udfaldet. Efter to koreanske sætbolde endte det dog med dansk sætsejr 25-23.

Samme tendens var gældende i andet sæt. Men denne gang udnyttede hjemmebaneparret kynisk den første sætbold og vandt 22-20.

Danskerne havde inden kampen aldrig slået de dygtige koreanere, og tredje sæt ændrede desværre ikke på den ærgerlige statistik. Efter en ligevægtig første del af sættet stak verdensetterne af, og de sejrede til slut 21-17.

Semifinalen blev dermed endestationen for den sidste danske konstellation ved Korea Open.

Følg med i dagens resultater her.


 


Nyheder fra Badminton Danmark




Nyheder fra klubber




Like BadmintonPeople på Facebook





Cookies
 
Delete item?