Badminton Photo

Odense byder velkommen til verdensklasse fjerbold

12-10-2015 22:34 |  Badminton.dk |  Anders Rud Nielsen
Flere end 100 millioner vil følge med fra TV-skærmene, når Yonex Denmark Open presented by Danisa i morgen indledes med badminton i den absolutte topklasse.

Verdensetterene er der. De olympiske mestre er der. Og verdensmestrene er der.

Det bliver med badminton fra den allerøverste hylde, når Odense Idrætshal ligger gulv til en af verdens største badmintonturneringer fra i morgen og frem til søndag.

Yonex Denmark Open presented by Danisa hører, som en Super Series Premier-turnering, til blandt de fornemmeste badmintonkonkurrencer i verden, og det betyder, at det er de ypperste stjerne, der kan opleves på Fyn.

Det bliver blot understreget ved, at kvalifikationen til OL i Rio 2016 begyndte i maj, og at den danske turnering derfor bliver spillet lige midt i kampen om at opfylde OL-drømmene.

Nogle jagter den bedste seedning til lodtrækningen, mens andre kæmper indædt for netop de point, der skal sikre en plads på flyveren til Rio. Derfor har feltet
sjældent været stærkere, end det er, når turneringen begynder i morgen.

Følg Badminton Danmark på Facebook, Twitter og Instagram for de nyeste opdateringer under turneringen.


Se tirsdagens program her og onsdagens spilleplan her.


 



Cookies
 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | GymnastikPortalen.dk | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | RoPortalen.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | RullePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk | Bueskydning.com | DanskatePortalen.dk | Folkedanseren.dk

ClubPeople.com | Intersite.dk | eLokal.dk | Foreningsweb.dk | SportPeople.dk | iAlbertslund.dk

Annoncelinks: Allskin.dk
Delete item?