Badminton Photo

Conrad/Kolding fik revanche for VM-nederlag

21-10-2015 20:03 |  Badminton.dk |  Kristine Liv Lund-Pedersen

Mange af de danske spillere skulle i dag i aktion for første gange ved French Open. Flere af danskerne skulle ud i tresætskampe og glædeligvis blev det til en masse sejre.

Til VM var det en meget skuffet dansk herredouble, det måtte se sig slået af englænderne Marcus Ellis/Chris Langridge, men i dag fik Mads Pieler Kolding/Mads Conrad-Petersen revanche for det ærgerlige nederlag i Jakarta. I første runde af French Open stod de to par overfor hinanden igen, og her vandt danskerne 21-18/21-18.

- Det var en meget rodet kamp, men jeg føler egentlig, vi er bedst hele vejen igennem – dog med små udsving. Men vi tager chancerne og stepper op, når der er brug for det. Så vi er glade for sejren, og ser frem mod tyskerne (Fuchs/Schoettler red.) i morgen. Og det er altid dejligt med revanche efter en sløj kamp af os til VM”siger Mads Pieler Kolding.

Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl viste i deres kamp mod Hoo/Woon fra Malaysia, at de formå at slå til, når tingene begynder at se svære ud.  Efter at have tabt første sæt og være bagud 14-7 i andet sæt, fandt VM-sølvmedalje vinderne nye kræfter frem og vandt det 21-19. Tredje sæt var de helt ovenpå og kunne glæde sig over at have vundet 21-10. 

Glæde for Axelsen

Viktor Axelsen der i lørdags stod i semifinalen ved Yonex Denmark Open presented by Danisa skulle også ud i en tresæts-kamp mod Wei Nan fra Hong Kong. Den danske herresingle vandt første sæt 21-13, men måtte derefter se sig slået 21-16 i det næste. Da det hele skulle afgøres var Axelsen dog stærkest og vandt overbevisende det afgørende sæt 21-11 efter lidt mindre end en times spil.

Følg danskerne her



 



Cookies
 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | GymnastikPortalen.dk | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | RoPortalen.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | RullePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk | Bueskydning.com | DanskatePortalen.dk | Folkedanseren.dk

ClubPeople.com | Intersite.dk | eLokal.dk | Foreningsweb.dk | SportPeople.dk | iAlbertslund.dk

Annoncelinks: Allskin.dk
Delete item?