Badminton Photo

Talentfuld herredouble overlever tre matchbolde og er i finalen ved UVM

15-11-2015 00:36 |  Badminton.dk |  Anders Rud Nielsen
Helt sindsygt come back de får lavet, siger ungdomslandstræneren. På blot fire minutter ændrede herredoublen Joel Eipe og Frederik Søgaard Mortensen nemlig et truende nederlag til triumf ved semifinalen i ungdomsverdensmesterskabet i Peru.

Det så sort ud, da den andenseedede herredouble Joel Eipe og Frederik Søgaard Mortensen var bagud i tredje sæt, først med 17-11 og siden 20-17 mod kineserne Han og Zhou.

Men på fire minutter vendte kampen pludseligt, og danskerne vandt 20-22 med fem point i træk.

- Det er jo et helt sindssygt come back de får lavet, siger ungdomslandstræner Rikke Olsen Siegemund, der var vidne til det utrolige come back fra nærmeste hold.

- De har en lidt uheldig periode efter sidebyttet, hvor de rammer en del af de bolde, der bliver lagt til nettet på rammen, og kvaliteten derfor ikke er god nok. Men så bliver de ved med at blive i processen og tror på, at det nok skal lykkedes. Det gør, at kineserne bliver rystet og tøver en anelse, for hvert point de tager, siger ungdomslandstræner Rikke Olsen Siegemund.

Hele fire kampe var det, siden de velspillende danskere Joel Eipe og Frederik Søgaard Mortensen havde overladt et sæt til modstanderen ved UVM i Peru. I aftes satte de 15. seedede kinesere dog en stopper for stimen, da de snuppede første sæt 21-18 på trods af en reducering til 18-18 efter kinesisk dominans.

Eipe og Søgaard kom anderledes ud til andet sæt. De to par gik hånd i hånd til 4-4, men så stak danskerne af. 11-7 var stillingen ved opholdet, og selv om kineserne kom igen, tog Danmarks herredouble sættet 21-17.

Det tætte spil fortsatte i tredje sæt. Og her endte det som bekendt med utroligt dansk come back og triumf.

I søndagens finale møder de som forventet de førsteseedede kinesere He og Zheng, der indtil videre har vundet samtlige sæt i turneringen.

Følg med i dagens andre resultater her.


 


Nyheder fra Badminton Danmark




Nyheder fra klubber




Like BadmintonPeople på Facebook





Cookies
 
Delete item?