Badminton Photo

Verdensettere slukker dansk guldhåb trods vanvittigt come back

22-11-2015 13:16 |  Badminton.dk |  Anders Rud Nielsen
Et vildt come back var desværre ikke nok for den danske herredouble Boe og Mogensen, der tabte 21-7/18-21/21-18 til koreanerne Lee og Yoo i finalen ved Hong Kong Open.

Det kunne vel nærmest ikke starte værre, da Mathias Boe og Carsten Mogensen søndag mødte koreanerne Lee Yong Dae og Yoo Yoen Seong ved finalen i årets sidste superseries-turnering, Hong Kong Open.

Blot fire minutter inde i kampen, var stillingen 11-0 til Korea, i hvad der lignede ren afklapsning. Otte minutter senere var det afgjort 21-7 i et sæt, som danskerne nok hurtigt vil glemme.

Lige så hurtigt ude af starthullerne var Lee og Yoo i andet sæt, og med totalt overskud og arrogance kom de foran 14-5. Men så skete der noget helt utroligt. En nyopfunden energi og succesfulde aktioner på forbanen indskød et dansk håb, der igen gav kampen bare en smule spænding. Nu kun 14-10. Og det fortsatte.

Endnu mere come back
Fem forrygende vinderslag udlignede på imponerende vis stillingen til 15-15, som tydeligt mærkede de koreanske verdensetter, der rystede på hovedet og skulede undrende til den anden side af nettet. Men danskerne trykkede bare endnu mere til, og pludselig stod de med en sejr i andet sæt på 21-18.

Tredje sæt genetablerede almindeligheden i den totalt uforudsigelige badmintonkamp, da de to par fulgtes til 5-5. Igen trak koreanerne dog fra til en føring på 13-8, men så, endnu engang, viste Boe og Mogensen stålnerver, mens de reducerede til 15-14. Tættere kom danskerne dog desværre ikke, og kampen endte 21-18.

Koreanerne gentog dermed sejren over Boe/Mogensen på 23-25/22-20/21-17 ved semifinalen i Korea Open.

Se alle dagens finaleresultater her.


 



Cookies
 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | GymnastikPortalen.dk | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | RoPortalen.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | RullePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk | Bueskydning.com | DanskatePortalen.dk | Folkedanseren.dk

ClubPeople.com | Intersite.dk | eLokal.dk | Foreningsweb.dk | SportPeople.dk | iAlbertslund.dk

Annoncelinks: Allskin.dk
Delete item?