Badminton Photo

Alle fem kategorier repræsenteret ved Yonex Copenhagen Masters

23-11-2015 12:41 |  Badminton.dk |  Kristine Liv Lund-Pedersen

Med lidt mere end en måned til jul er det også snart tid til Yonex Copenhagen Masters igen. Derfor er vi glade for at kunne offentliggøre, at alle fem kategorier vil blive spillet ved dette års turnering. I damesingle og damedouble skal der spilles en opvisningskamp i hver kategori, og her venter to spændende opgør.

Line Kjærsfeldt skal repræsentere de rød-hvide farver i damesingle, hvor hun får mulighed for at revanchere sit nederlag til indiske P. V. Sindhu, som hun tabte en tæt tresæts-kamp til ved VM i august. Den indiske spiller ligger nummer 12 på verdensranglisten, og hun nåede finalen ved dette års Yonex Denmark Open presented by Danisa. Det bliver derfor uden tvivl et spændende opgør, og den danske damesingle glæder sig til at skulle spille Yonex Copenhagen Masters for første gang.

- Det er en stor ære for mig at spille ved Copenhagen Masters. Det er mit første, og jeg er sikker på, det bliver fedt. Jeg har altid siddet og set det i tv'et og håbet, at jeg en dag skulle spille. Jeg håber, at jeg kan få revanche mod Sindhu, men ikke mindst spille en fed kamp og give publikum en rigtig god oplevelse, siger Line Kjærsfeldt.

I damedouble skal Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl, der vandt turneringen sidste år op i mod, Aonggia Shitta Awanda/Niketut Mahadewi Istirani fra Indonesien. Her er der også mulighed for dansk revanche, da den danske double tabte til dem ved Malaysia Open tidligere i år. Vi glæder os til at byde velkommen i Falkoner Salen den 27. og 28. december, og vi vil løbende offentliggøre nye navne til den traditionsrige turnering.

Billetsalget findes her.   



 


Nyheder fra Badminton Danmark




Nyheder fra klubber




Like BadmintonPeople på Facebook





Cookies
 
Delete item?