Badminton Danmark

I dag begynder Yonex DM2016

04-02-2016 10:27 |  Badminton.dk |  Jonas Kildegaard Rasmusen

Endelig kom dagen, som vi har ventet på. I dag starter Yonex DM2016, og vi glæder os til at byde jer velkommen til nogle spændende badmintondage i Aarhus Stadionhal. 

Dørene åbner kl.9.00, og kl.10.00 går jagten ind på de fire kampbaner for at finde dette års danmarksmester i fem kategorier.

I går måtte Viktor Axelsen og Jan Ø. Jørgensen desværre melde afbud i herresingle, hvilket har gjort kategorien mere jævnbyrdig på papiret. Den samme jævnbyrdighed og spænding kan man finde i damesingle og herredouble, hvis man spørger Badminton Danmarks direktør, Bo Jensen.

- Der er rigtig mange spændende kampe på papiret i dette års Yonex DM. Især herredouble-kategorien ser stærk ud med op til fem par, som kan konkurrere om guldet. I damesingle er der også en stor jævnbyrdighed, som kan byde på mange interessante kampe, siger Bo Jensen. 

I damesingle har Sandra-Maria Jensen og Mette Poulsen desværre været nødsaget til at trække sig på grund af henholdsvis en håndledsskade og sygdom. Se det nye program her.

705 børn fra SFO’er og skoleklasser 

Spillerne kan se frem til stor opbakning fra tilskuerpladserne, hvor der blandt publikum vil være 705 børn fra skoleklasser og SFO’er, som Badminton Danmark i samarbejde med DGI Badminton og de arrangerende klubber, Viby Badminton Klub, Højbjerg Badminton og Aarhus AB, har inviteret til en gratis badmintonoplevelse i ledsagelse med en voksen. 

De kan sammen med resten af publikum se frem til at opleve de lokale badmintonspillere på den nationale scene, og stjerner som Boe/Mogensen, Kolding/Conrad og Pedersen/Rytter Juhl på Yonex DM's første spilledag.

Mulighed for livestream

Jer som desværre ikke har mulighed for at komme til Aarhus, skal selvfølgelig ikke snydes for at se de bedste danske badmintonspillere. Derfor giver Badminton Danmark jer mulighed for at livestreame alle de indledende kampe samt kvartfinaler på zibrasport.dk, mens lørdagens semifinaler og søndagens finaler vil blive vist på TV3 SPORT1 fra kl.12.30. 

Der er også mulighed for at følge kampene via livescore på vores Badminton Danmark-app eller på badmintonpeople.dk.

Der er stadig mulighed for at købe billet til Yonex DM2016 på Billetnet. 

Klik her for at sikre dig billet.

Det er også muligt at købe billet ved indgangen. 



 



Cookies
 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | GymnastikPortalen.dk | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | RoPortalen.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | RullePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk | Bueskydning.com | DanskatePortalen.dk | Folkedanseren.dk

ClubPeople.com | Intersite.dk | eLokal.dk | Foreningsweb.dk | SportPeople.dk | iAlbertslund.dk

Annoncelinks: Allskin.dk
Delete item?