Badminton Danmark

Mathias Christiansen må trække sig fra mixdouble pga. skade

06-02-2016 11:32 |  Badminton.dk |  Jonas Kildegaard Rasmusen

Mathias Christiansen måtte trække sig fra gårsdagens herredouble-kvartfinale med en skade og når ikke at blive klar til dagens mixdouble-semifinale. 

Sammen med David Daugaard spillede Mathias Christiansen en medrivende kamp mod Niclas Nøhr/Kasper Antonsen (4), hvor første sæt endte 24-22 til Daugaard/Christiansen.

Desværre måtte den 21-årige bornholmer trække sig i andet sæt ved stillingen 1-4, efter han havde vredet om på sin venstre fod. Den skade får nu også konsekvenser for hans deltagelse i mixdouble med Lena Grebak.

- Jeg har belastet nogle ledbånd, og jeg kan ikke spille med de smerter. Heldigvis ser det ikke ud til at være en langvarig skade, men det er selvfølgelig mega ærgerligt, at jeg ikke kan spille i dag, siger Mathias Christiansen. 

Det betyder, at Sara Thygesen/Niclas Nøhr (2) er automatisk videre til søndagens finaler, hvor de møder enten Fischer/Pedersen (1) eller Theodor Johansen/Mai Surrow. 

Sidste år stod Mathias Christiansen i to semifinaler. Den ene tabte han til Fischer/Pedersen i mixdouble, og i herredouble tabte han til de senere vindere af Yonex DM2015, Boe/Mogensen.

TV3 SPORT1 viser dagens semifinalerne fra kl.12.30.

Klik her og sikre dig billet til Yonex DM2016. Det er også muligt at købe billet i indgangen. 

Du kan se alle resultater fra turneringen her.

Klik her og se programmet for lørdagens semifinaler her.

Du har også mulighed for at følge med i dagens semifinaler på vores livescore! Klik her og følg dagens semifinaler.



 



Cookies
 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | GymnastikPortalen.dk | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | RoPortalen.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | RullePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk | Bueskydning.com | DanskatePortalen.dk | Folkedanseren.dk

ClubPeople.com | Intersite.dk | eLokal.dk | Foreningsweb.dk | SportPeople.dk | iAlbertslund.dk

Annoncelinks: Allskin.dk
Delete item?