Badminton Photo

Dagbog fra All England: Lars Uhre, landstræner

12-03-2016 14:29 |  Badminton.dk |  Jonas Kildegaard Rasmusen
I forbindelse med All England vil vi her på badminton.dk kigge nærmere på det store stykke arbejde, som foregår udenfor banerne og væk fra kameralinserne. Det gør vi ved at give ordet til nogle af vores administrative medarbejdere, der vil fortælle om, hvad de oplever og foretager sig under den prestigefyldte turnering. Denne "Dagbog fra All England" er skrevet af Lars Uhre, som er landstræner.

All England er også for mig en helt speciel turnering. Vi spiller nærmest i vores egen baghave (kun 2 timers flyvning væk), og derfor ankommer vi også senere end til de oversøiske turneringer. 


Det betyder, at vi går direkte i gang med forberedelserne, som indbefatter træning i Arenaen, analyse af modstandere, Managers Meeting, snak med journalister osv. inden det hele går løs med kampe og hektiske dage onsdag og torsdag. 


I går var der så lidt tid til at puste ud og reflektere lidt over ugen indtil videre og se frem mod fem spændende kvartfinaler om aftenen og forhåbentligt mere arbejde i weekenden.


Jeg vil herunder beskrive tre oplevelser fra det seneste døgn, som er noget af det, jeg tager med hjem fra All England i år.


Klik her for at følge os på Instagram, hvor du bl.a. kan se video-hilsner til de danske spillere.

 

Tilskuerbriefing

Jeg mødtes i morges med gruppen af medrejsende tilskuere fra Holstebro Rejsecenter og gav dem mit syn på turneringen indtil videre og forventninger til dagens kampe. Det er en stor oplevelse hvert år at møde så engagerede og badmintonkyndige fans som bakker vores spillere op i tykt og tyndt i hallen og altid er glade og positive, når vi mødes. Selvom der nok også i den gruppe findes nogle stykker med en lille Landstræner i maven som ved, hvordan det hele skal gøres J 


Spørgelysten var stor, og vi fik vendt mangt og meget omkring turneringen. På vej tilbage til mit hotel fik jeg følgeskab af to engelske fans, som også hvert år er tilskuere i turneringen, og de spurgte om de danske tilskuere var klar til i dag, hvilket jeg selvfølgelig kunne bekræfte.

 

Klik her og følg live-resultatopdateringer fra de danske kampe på vores Twitter-profil.


Fighteren

Det er altid en fornøjelse at sidde bag de danske spillere, og især når de vinder. I går var det dog en specielt stor oplevelse at følge Hans-Kristians kamp mod Inderen Praneeth. HK var igennem hele følelsesregisteret og nede 3-10 i 3. sæt, så det sort ud. 


Men med stort fighterhjerte og mod, fik han vendt kampen til sin fordel og endte som sejrherre. Dette var i sig selv en præstation, men når jeg tænker på, hvordan HK har kæmpet med skader og med at få spillet til at fungere i lang tid, så var det herligt at se det gå den rigtige vej igen. Efter sådan en præstation kan man da godt blive lidt fugtig i øjenkrogene.


Læs også: Dagbog fra All England: Bo Jensen, direktør


Nuller på banen

En anden bevægende begivenhed var, da jeg kom tilbage og så et videoklip af Carsten Mogensen til dagens træning i Brøndby Hallen. Det er ubeskriveligt skønt at se Nuller tilbage i sit rette element. Og jeg skulle overbringe de bedste ønsker fra fangruppen til Carsten om god bedring. Det er hermed gjort!

 

God fornøjelse med resten af årets All England!


Her kan du sikre dig billet til Yonex Denmark Open presented by Danisa.



 


Nyheder fra Badminton Danmark




Nyheder fra klubber




Like BadmintonPeople på Facebook





Cookies
 
Delete item?