Badminton Photo

Topseede Danmark glæder sig til U17-EM

17-03-2016 09:11 |  Badminton.dk |  Jonas Kildegaard Rasmusen

Det danske U17-landshold spiller i dag sin første kamp ved U17-EM for hold i Polen, og trænerne samt de unge spillere glæder sig til at komme i gang.

Badminton Europe livestreamer fra hele mesterskabet, og den internationale presse vil også være til stede alle dage. Det skaber nogle nye rammer for de unge U17-spillere, hvor landstræneren godt kan mærke, at de er ved at være i mesterskabsmode.

- Det er et flot setup, en flot hal hvor der vil være en fed atmosfære, og her bliver det rigtig spændende at se, hvordan spillerne reagere. Selvom nogle af de her ungdomsspillere har prøvet en masse, så er det altså bare noget andet at spille for sit landshold. Der får vi som trænere et indblik i, hvad de her spillere er lavet af, siger Jonas Lyduch.

- Jeg fornæmmer spændingen hos spillerne. De har set frem til turneringen og glædet sig, siden de blev udtaget. Nu er det ikke længere forventningens glæde, for nu er de her, og nu går det snart løs, siger Jonas Lyduch.

Læs hele Badminton Magazine Badmintonligafinalen 2016 her!

Danmark som favorit

Danmarks U17-landshold fløj i går fra Københavns Lufthavn til polske Wroclaw, før turen derefter gik ad landjorden til Lubin. Her skal de 12 landsholdsspillere sammen med trænerteamet, Jonas Lyduch og Lennart Engler, spille U17-EM.

Danmark har de seneste fem år, og lige siden U17-EM blev et officielt mesterskab, vundet guld. Det danske mandskab er også topseedet til dette mesterskab, hvor de rød-hvide først skal forsøge at komme videre fra gruppen med Italien, Slovakiet og Belgien. En gruppe som landstræner Jonas Lyduch også regner med at gå videre fra.

Læs her hvordan U17-landstræner, Jonas Lyduch,vurderer Danmarks gruppe

- Det er altid svært at bedømme ved et EM. Vi er ret godt rustet mod de flest hold, og jeg har svært ved at se, at der er nogen, som kan slå os over tre kampe, selvom vi selvfølgelig også har respekt for vores modstandere. De vil jo gøre alt for at vinde over Danmark, siger Jonas Lyduch, U17-landsholdstræner.

U17-EM for hold bliver spillet fra 17.-21. marts. Fra 21.-25. marts bliver U17-EM for individuelle afviklet, og her er Danmark også stærkt repræsenteret – mere om det i næste uge.

Danmark spiller i dag sin første landskamp i holdturneringen mod Italien kl.10.00.

Danmarks holdopstilling mod Italien:
Herresingle: Nicholas Grundtvig, Højbjerg
Damesingle: Line Christophersen, Gentofte
Herredouble: Mads Thøgersen/Paw Eriksen, Odense
Damedouble: Sofie Nielsen/Freja Ravn Nielsen, Greve/KMB2010
Mixdouble: Amalie Magelund Krogh/Daniel Lundgaard, Greve/Lillerød
Oversiddere: Michelle Skødstrup, Greve, Alexandra Bøje, Højbjerg, Jesper Toft, Aarhus AB

Det danske U17-landshold består af:
Drenge

Jesper Toft, Aarhus AB
Mads Thøgersen, Odense
Paw Eriksen, Odense
Nicholas Grundtvig, Højbjerg
Mads Muurholm, Viby J
Daniel Lundgaard, Lillerød

Piger:
Michelle Skødstrup, Greve
Line Christophersen, Gentofte
Freja Ravn Nielsen, KMB2010
Amalie Magelund Krogh, Greve
Alexandra Bøje, Højbjerg
Sofie Nielsen, Greve
Held og lykke til både spillere og trænere!

Klik her for at sikre dig billet til Guldkampen.

Få den ultimative badmintonoplevelse med VIP-billetter til Guldkampen.



 



Cookies
 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | GymnastikPortalen.dk | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | RoPortalen.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | RullePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk | Bueskydning.com | DanskatePortalen.dk | Folkedanseren.dk

ClubPeople.com | Intersite.dk | eLokal.dk | Foreningsweb.dk | SportPeople.dk | iAlbertslund.dk

Annoncelinks: Allskin.dk
Delete item?