Badminton Danmark

Værløse slår Greve

23-03-2016 21:44 |  Badminton.dk |  Jonas Kildegaard Rasmusen

Værløse vandt her til aften 4-1 over Greve i Badmintonligaens Bronzekamp.

Værløse og Greve spillede her til aften Badmintonligaens Bronzekamp i Værløsehallerne. De to klubber var naturligvis også stødt på hinanden i slutspillet, og der vandt Værløse 4-2, hvilket gav Greve mulighed for revanche.

Holdkampen lagde ud med at være lige efter de to første kampe, da Jacco Arendt/Jelle Maas vandt herredoublen over Nikolaj Overgaard/Jonas Rasmussen 22-20, 21-13. Damesingle-finalisten ved Yonex DM2016 Anna Thea Madsen  vandt i tre sæt over unge Amalie Hertz Hansen med 21-8, 15-21, 21-8.

Efter de to første kampe blev der spillet damedouble og herresingle – begge kampe blev vundet af Værløse, og dermed kunne de lægge sig i front med 3-1. Julie Finne-Ipsen/Thilde Mattisson slog Rikke Søby Hansen/Isabella Nielsen med 21-16, 21-14 og Mikkel Mikkelsen vandt sin herresingle med 21-13, 21-14 over Mads Christophersen. 

Det gav Værløse en matchbold i mixdoublen og den anden herresingle, som blev afviklet sideløbende. Det endte med at være Søren Gravholt/Line Kjærsfeldt der sikrede Værløse sejren. De vandt nemlig 21-13, 21-16 over Mikkel Delbo Larsen/Ditte Søby Hansen.

Stort tillykke til Værløse med deres 4-1-sejr i Bronzekampen.

Klik her og se resultatoversigten fra Bronzekampen. 



 



Cookies
 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | GymnastikPortalen.dk | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | RoPortalen.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | RullePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk | Bueskydning.com | DanskatePortalen.dk | Folkedanseren.dk

ClubPeople.com | Intersite.dk | eLokal.dk | Foreningsweb.dk | SportPeople.dk | iAlbertslund.dk

Annoncelinks: Allskin.dk
Delete item?