Årets ungdomsklub: Fokus på den gode træning

21-04-2017 10:28 |  Badminton.dk |  Kristine Liv Lund-Pedersen
Årets Ungdomsklub 2017 bliver kåret søndag den 23. april, når der bliver spillet finaler ved DMU. Derfor vil vi fire fredage i træk sætte fokus på de fire nominerede til Årets Ungdomsklub 2017. Sidste fredag besøgte vi Sønderjylland og Dybbøl Badminton, og denne gang er kursen sat mod nord, hvor ABC Aalborg har en bugnende ungdomsafdeling, hvor man særligt ligger vægt på den gode træning. 

ABC Aalborg har i mange år haft stort fokus på kvaliteten i deres ungdomstræning, og dette har båret frugt. Træningerne er fyldt op på alle årgange, og klubben har haft en flot medlemsfremgang.

- Vi ønsker at tilføje vores træning masser af intensitet, samt lave spændende træning. Vi har ofte flere trænere på træningen, så vores spillere føler, de bliver set på og ikke mindst rettet på. Vores trænere giver god feedback til den enkelte spiller. For de spillere som har behov for det, tilrettelægger vores trænere i samarbejde med spilleren en sæsonplan, skriver formand Pia Kristensen i klubbens indstilling.

Læs også om Dybbøl badminton her!

Klubben sørger også for træneruddannelse til de af deres ungseniorspillere, der måtte ønske det. På den måde kan de selv være med til at skabe nye gode trænere. Udover at sørge for kompetente trænere har man også fokuseret på miniton, hvor klubben har haft stor succes med at tilbyde gratis træning i tre måneder til de yngste.

- Vi er glade for alle nye ungdomsspillere, men vi har altid selv haft et ønske om at skabe vores spillere fra bunden, samt være med til at sikre badmintonsporten sin udbredelse blandt de yngste spillere.  Derfor startede vi for 3 år siden med et ”godt tilbud”. Alle nye minitoner kunne træne gratis i 3 måneder, for at se om badminton var noget for dem samt tale med forældrene herom. Vi stiller ketcher til rådighed, og de får en klubtrøje at spille i. Dette initiativ har fyldt vores minitontræning op og antal af mintonspillere er steget med 375 % over de sidste 5 år, skriver Pia Kristensen.

Fællesskab og fjer - i morgen starter DMU

Fokus på det sociale
Udover at have fokus på god træning ligger ABC Aalborg også stor vægt på, at der er et godt fællesskab i klubben og sammenhold mellem både børn, unge og voksne. Derfor har man flere forskellige aktiviteter året igennem, der skal bakke op om dette.

- Vi har de sidste 3 år haft en fælles klubtur for hele klubben både for seniorspillerne og ungdomspillerne, samt vores trænere og ledere. Denne klubtur har givet et fantastisk fællesskab på kryds og tværs i klubben. Vi har deltaget i en badmintonturnering i Sverige de sidste 2 år og her fik vores ungdomsspillere mulighed for at blive coachet af vores seniorspillere. Ungdomspillerne oplevede, hvordan alle i klubben bakkede hinanden op under kampene.  De mærkede fællesskabet i klubben, da de alle boede sammen i en stor hal, spiste sammen og hyggede sig sammen på turen, skriver Pia Kristensen i indstillingen.

Skal du med til EM? Køb billet her!

Fra Badminton Danmarks side skal lyde en kæmpe tak, for den enorme indsats alle vores klubber rundt omkring i hele landet gør for ungdomsarbejdet.





 


Cookies
 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | GymnastikPortalen.dk | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | RoPortalen.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | RullePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk | Bueskydning.com | DanskatePortalen.dk | Folkedanseren.dk

ClubPeople.com | Intersite.dk | eLokal.dk | Foreningsweb.dk | SportPeople.dk | iAlbertslund.dk

Annoncelinks: Allskin.dk
Delete item?