Badminton Photo

Badminton Danmark og Joachim Fischer fortsætter samarbejdet

09-10-2017 11:32 |  Badminton.dk |  Jonas Rasmussen
Badminton Danmark og Joachim Fischer er blevet enige om at fortsætte samarbejdet, og den tidligere OL-medaljevinder er nu klar til at påbegynde sin genoptræning efter sin brækkede ankel. 

Joachim Fischer var særdeles uheldig, da han under VM i august brækkede sin ankel i sin og Christinna Pedersens anden kamp i Glasgow. Det har holdt Fischer fra badmintonbanen siden da, men nu øjner han sit comeback i fællesskab med Badminton Danmark. 

- Vi har haft en rigtig god dialog med Joachim (Fischer, red.), og vi er meget glade for, at vi skal fortsætte vores samarbejde. Vi ser frem til at se Fischer i huset igen, og at han for alvor kan indgå i vores træning. Vi mener, at han har en masse at give til vores træningsmiljø og til vores unge spillere. Samtidig deler vi Fischers tro på, at han kan komme tilbage og spille på et niveau, der er interessant både for ham og for os. Men i første omgang handler det om at få ham helt klar igen, og så drøfter vi makkerskaber og turneringsaktivitet derefter, siger sportschef i Badminton Danmark, Jens Meibom.
Hos hovedpersonen selv er der også glæde over, at der igen er udsigt til at komme til at træne på topniveau.

- Jeg ønsker ikke at stoppe med den her skade, så jeg er rigtig glad for, at vi har haft den her dialog og har fundet den her løsning, som gør, at jeg kan træne med, hvor det er allersjovest. Nu glæder jeg mig til at genoptræne, og så må vi se, hvad kroppen kan holde til, siger 38-årige Joachim Fischer. 

Joachim Fischer har i løbet af sit skadesforløb haft foden tre uger i gips. Han har også haft en skinne på sin højre fod i tre uger, som han får lov til at tage af på onsdag. Men allerede nu er han begyndt at genoptræne.

Fischer er forsvarende vinder af DANISA DENMARK OPEN presented by VICTOR, han vandt OL-bronze i 2012 og har også vundet to VM-bronzemedaljer til sin flotte medaljesamling. 



 


Cookies
 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | GymnastikPortalen.dk | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | RoPortalen.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | RullePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk | Bueskydning.com | DanskatePortalen.dk | Folkedanseren.dk

ClubPeople.com | Intersite.dk | eLokal.dk | Foreningsweb.dk | SportPeople.dk | iAlbertslund.dk

Annoncelinks: Allskin.dk
Delete item?