Danmark slutter gruppespillet af med en 4-1-sejr

15-02-2018 09:57 |  Badminton.dk |  Jonas Rasmussen
Det danske herrelandshold vandt 4-1 over Irland i den sidste gruppekamp ved EM for herre- og damelandshold. Emil Holst trak sig i anden herresingle, hvilket gav en enkelt sejr til Irland.

Danmark er klar til kvartfinalerne i både herre- og dameeuropamesterskabet i Kazan. Det står tydelig klart efter herrelandsholdet vandt 4-1 over Irland, som indtil i dag havde slået Kroatien 4-1 og Israel 5-0.

Men danskerne kunne de ikke gøre noget ved – hvis vi ser bort fra, at Emil Holst trak sig i herresinglen mod Nhat Nguyen ved stillingen 2-2.

- Emil havde behov for ro og behandling, og (Rasmus, red.) Gemke er stadig ramt af lidt sygdom. Det er synd for Nguyen, som er en af Europas bedste ungdomsspillere, at han ikke får den kamp, men vi havde desværre ikke andre valg. Kampen generelt var rigtig fin. Det var en god kamp mellem Anders og Scott, og alle de andre tog også hinanden alvorligt, siger landstræner Jakob Høi.
Anders Antonsen spillede sin første kamp ved EM i år, og han lagde ud med at besejre den irske legende Scott Evans med 22-20, 21-15. Jan Ø. Jørgensen fik sin tredje sejr i træk, da han slog Joshua Magee med 21-5, 21-12.

Herredoublerne med Astrup/Christiansen og Conrad/Kolding sluttede kampen af i sikker stil med henholdsvis 21-11, 21-11 og 21-7, 21-14.

Danmark er nu klar til kvartfinalerne. Men hvem de skal møde er endnu uklart. Det bliver afgjort ved lodtrækning mellem klokken 14.00-16.00 dansk tid.

Kvartfinalerne spilles i morgen, fredag, og som tidligere skrevet bliver det med deltagelse af både det danske herre- og kvindelandshold. 





 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | Danseren.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | TTMS Nordic - IT-konsulenter

Delete item?