Badmintonphoto

All England-optakt: Bliv helt klar til dagens finaler

18-03-2018 19:50 |  Badminton.dk |  Jonas Rasmussen
Danmark kan pryde sig med at have hele to finaler med dansk deltagelse. Carsten Mogensen/Mathias Boe og Kamilla Rytter Juhl/Christinna Pedersen er klar til All England-finalerne, og vi ser her nærmere på deres vej hertil, og i et historisk perspektiv. 

KLIK HER FOR AT SIKRE DIG BILLET TIL DANISA DENMARK OPEN 2018 PRESENTED BY VICTOR


Omkring kl.19.00 i dag får vi nok svar på, om Danmark er blevet et par All England-titler rigere. I hvert fald går damedoublen på i kamp nummer fire og herredoublen i kamp nummer fem - og lad os da endelig lukke All England 2018 af med et brag. 


34-årige Kamilla Rytter Juhl og 31-årige Christinna Pedersen lægger ud som de første danskere. De møder Hirota/Fukushima i deres finale. 


Rytter Juhl/Pedersen har mødt Hirota/Fukushima seks gange. Danskerne har vundet fire af dem, men de seneste to har de tabt. Nederlagende kom i nogle store kampe: I gruppespillet ved Sæsonfinalerne i Dubai og i VM-semifinalen i 2017. Så japanerne ved bestemt, hvad de vil sige at spille store kampe på sportens største scener.


Læs også: All England: Få semifinalereaktioner fra danskerne


Sidste år var Danmarks bedste damedouble også i All England-finalen. Der tabte de desværre til sydkoreanske Chang Ye Na/Lee So Hee med 18-21, 13-21. 


Kamilla Rytter Juhl stod også i All England-finaler med sin tidligere mixed-makker Thomas Laybourn. De tabte finalen i 2012 til Tontowi Ahmad og Liliyana Natsir, og i 2005 tabte de til engelske Gail Emms/Nathan Robertson med 10-15, 12-15. Så begge piger har stadig deres første All England-title til gode. Forhåbentlig kommer den i dag.


Den danske damedouble lagde ikke nær så godt fra All England 2018-land, da de i den første kamp spillede tre sæt mod australske Mapasa/Sommerville. Kampen tog 67 minutter, hvilken blandt andet var forårsaget af sygdom op til turneringen hos Rytter Juhl. 


Se også: Partout-billetter til DANISA DENMARK OPEN presented by VICTOR er allerede udsolgt


I anden runde var de igen ude i en sand marathonkamp. 86 minutter tog det at nedbryde den kinesiske mur Yue/Yinhui med 24-22, 22-24, 21-16.


Kvartfinalen og semifinalen blev afgjort i to sæt på under 45 minutter hver, og her satte danskerne sig i høj grad igennem. 


Vi skal helt tilbage til 1967 for at finde den seneste danske All England-mester i damedouble. Det var Ulla Strand, som spillede sammen med Imre Rietveld fra Holland. Ulla Strand var også en del af den rene danske damedouble med Karin Jørgensen, som vandt i 1964 og 1965.


Læs også: All England: Danske reaktioner fra kvartfinalerne


I herredouble har 34-årige Carsten Mogensen og 37-årige Mathias Boe mulighed for at vinde deres tredje All England-titel.


Det er nummer et mod nummer to på verdensranglisten, som i dag mødes i All England-finalen i herredouble. Boe/Mogensen (2) har en positiv statistik på 4-3 mod indoneserne, men de seneste to kampe er røget ud til Sukmaluljo/Gideons fordel.


Boe/Mogensen har i alt spillet ni sæt ved dette års turnering i Birmingham. De lagde ud med at vinde 21-17, 21-9 i første runde, og deres eneste tre-sætter i turneringen blev i anden runde mod Rankireddy/Shetty. Her var det tæt på at være slut for danskerne, men Mathias Boes fabelagtige redning på baglinjen var udslagsgivende for, at de til sidst vandt 23-21 i tredje sæt.


Klik her og se flere detaljer fra de danske kampe ved All England


De slog OL-sølvvinderne Goh/Tan fra Malaysia i kvartfinalen med 22-20, 21-11, før Endo/Watanabe blev slået i semifinalen med 21-17, 21-17.


I 2011 vandt danskerne All England med en finalesejr på 15-21, 21-18, 21-18 over Koo/Tan. I 2015 gik det ud over legendariske Fu Haifeng/Zhan Nan, som Bo/Mogensen slog 21-17, 22-20.


I 2016 stillede de ikke op på grund af Mogensens aneurisme, og sidste år røg de ud efter én enkelt kamp, da de tabte til Lu Kai/Zheng Siwei med 15-21, 20-22. 


I 2010 tabte de deres første All England-finale. Og det var endda til et sæt andre danskere. Her var Lars Paaske/Jonas Rasmussen stærkest i den ufattelig tætte herrefight, som endte 21-23, 21-19, 26-24 til Paaske/Rasmussen.


Danmark har i alt vundet All England 87 gange. Det er anden flest gange efter England, der har vundet deres egen turnering 189,5 gang. Vi håber på, at det i dag kan blive henholdsvis nummer 88 og 89. Kom så Danmark. 


Du kan se endnu mere til danskerne ved All England på Badminton Danmarks sociale medier:  

Facebook: /badmintondk  

Instagram: @Badmintondenmark  

Twitter: @baddk  

Youtube: Badmintondk







 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | Danseren.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | TTMS Nordic - IT-konsulenter

Delete item?