Badminton Danmark

463 spillere fra 58 klubber: Er du klar til RSL/FZ Forza Ungdoms Elite DM 2018

05-04-2018 14:48 |  Badminton.dk |  Jonas Rasmussen
Badminton Danmark byder, i samarbejde med Greve Strands Badminton Klub, Greve Idrætscenter og Greve Kommune, velkommen til RSL/FZ Forza Ungdoms Elite DM 2018 for U13-U19. Vi ser frem til nogle fantastiske mesterskaber.

463 spillere fra 58 klubber dyster fra fredag til søndag om at blive danmarksmester anno 2018 i diverse kategorier på tværs af årgangene fra U13 til U19. 


Foruden underholdning på badmintonbanen til venner og familie vil der traditionen tro være gallamiddag lørdag aften, hvor den psykologiske entertainer Mikkel Karlsen kommer og optræder, mens TV 2 Sports badmintonekspert Jim Laugesen er konferencier og toastmaster, når vi skal have uddelt priser som for eksempel Årets spiller i årgangen, Årets topscorer, UDM’s Fighterpokal og Badminton Danmarks Talentpris.

Fredag og lørdag vil der også være Drop ind i Sal 2. Fredag vil Badminton Danmarks talentudviklingschef Bo Ømosegaard stå klar til at tage en snak om udvikling og træning, og lørdag er vi klar til at besvare spørgsmål og give en uddybning af den nye rangliste. 


Foreløbige spilletider:
Fredag i Karlslunde Hallerne 
• kl. 09.00 til 20.00 U17 singler og mixeddoubler på seks baner 

Fredag i Greve Idrætscenter 
• kl. 09.00 til 20.00 U13/U15/U19 singler og mixeddoubler på 18 baner. 

Lørdag i Greve Idrætscenter  
• kl. 09.00 til 14.00 herredouble og damedouble (alle årgange) på 18 baner 
• kl. 14.30 til 18.00 U13/U15/U17/U19 kvartfinaler på 18 baner
• kl. 19.00 til 21.00 Galla. 

Søndag Greve Idrætscenter 
• kl. 09.00 til 12.00 Semifinaler på 10 baner (alle årgange). 
• kl. 13.00 til 17.00 Finaler på 4 baner (en bane pr. årgang). 



Spillesteder: 
Greve Idrætscenter, Lillevangsvej 88, 2670 Greve. 
Karlslunde Hallerne, Kongens Enge 42, 2690 Karlslunde.

Held og lykke og god kamp til alle.





 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | Danseren.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | TTMS Nordic - IT-konsulenter

Delete item?