test1

                                                                      

Velkommen til Humlebæk Badminton Klub

Information til nye og øvede ungdomsspillere


Kort information om sæsonen 2018-2019

  • Sæsonen 2018-2019 starter op i august for holdspillere og 1. september for øvrige spillere.

  • Vi afholder træning mandag, tirsdag, torsdag og fredag. Mandag og fredag er for den gruppe spillere, der enten ikke har spillet så længe, eller som primært vil hygge sig med spillet og kammeraterne.

  • Træning tirsdag og torsdag er for de spillere, der har spillet en sæson eller to, og som har lyst til at give den en skalle og spille med på hold. Det er trænerne, der hen ad vejen indplacerer spillerne – vi tager selvfølgelig hensyn til kammerater og skoletider.

  • Inden sæsonstart vil du modtage en mail, hvor der står hvilket træningshold du er på, og hvornår træningen ligger.

  • Vi fortsætter med vores forrygende trænerteam bestående af Kasper Ødum tirsdag og torsdag, Trine Niemeier mandag og Jørgen Kjeldstrøm fredag.

  • Kasper er selv en særdeles stærk spiller, der i en årrække var blandt de allerbedste herresingler i landet. På trænersiden har han de sidste år været primus motor i den stærke udvikling, som Frem-Hellebæk har haft. Kasper har været vores træner de sidste 3 år, hvilket vi har været meget glade for.
    Trine Niemeier har spillet i mange år for Humlebæk og er en særdeles dygtig spiller og virkelig engageret træner. Jørgen Kjeldstrøm har også spillet for Humlebæk i mange år samt været ungdomstræner en hel del år.

  • Vi vil rigtig gerne have endnu flere børn og unge til at spille - så tag gerne en ven under armen og lad dem prøve, hvor sjovt vi har det.

  • Al arbejde i klubben, på nær trænerfunktionen, foretages på frivillig basis. Derfor er det altid meget velkomment, når forældrene giver en hånd med. Hvis du som forælder har overskud til at give en hånd med i ny eller næ, så kontakt ungdomsudvalget på  HBKung@hotmail.com.


På aktivitetssiden har vi flere ting på tegnebrættet.

Weekenden 1.-2. september 2018 vil der være en træningsweekend, som primært er tiltænkt spillere fra årgang 2007 og ældre.

Den 4. november 2018 afholder vi den traditionelle forældre-barn turnering, hvor vi håber så mange som muligt kan deltage.

Den 18. december 2018 om eftermiddagen holder vi juleafslutning og den traditionsrige klubturnering løber af stablen d. 21. april 2019.

Nedenfor følger generel information om klubben samt om praktiske forhold – eksempelvis tilmelding til turneringer.

Velkommen og generel information

Humlebæk Badminton Klub (HBK) og dens Ungdomsudvalg vil gerne byde dig velkommen til klubben og dermed til en verden af ketsjere, fjerbolde, motion og masser af sjov. Hvis du læser videre kan du få et overblik over klubbens aktiviteter, tilbud og forhold.


     


Lidt om klubbens historie

HBK hører hjemme i Humlebæk Hallen, som ligger i den gamle del af Humlebæk nær Strandvejen og ved siden af Humlebæk Skole. Her har klubben hørt hjemme siden den blev startet i 1937.

Klubben lægger meget vægt på, at der altid er en positiv og varm ånd og at alle i klubben værner om kernebegreber som Venskab, Glæde og Engagement.

Dette kommer specielt til udtryk i Ungdomsafdelingen, hvor børn i alle aldre kommer og svinger ketsjeren.

Et af de store samlingspunkter i klubben er hallens cafeteria. Her afholdes mange af klubbens sociale arrangementer, og her kan spillerne hygge sig efter træning

Første gang i klubben?

Hvis du er interesseret i at prøve at spille badminton i HBK, skal du skrive til Ungdomsudvalget på HBKung@hotmail.com. Hvis der er plads på det hold, du skal starte på, får du lov til at prøvetræne 3 gange, inden du skal vælge, om du vil melde dig ind i klubben. Til de første gange kan du låne en ketcher.

Du skal give besked til træneren om hvorvidt du vil fortsætte og blive medlem, eller om det ikke lige var noget for dig. Hvis du vil fortsætte, melder du dig ved at udfylde indmeldelsesblanketten, som kan hentes via klubbens hjemmeside www.humlebaekbadminton.dk og sende den til hbkung@hotmail.com eller aflevere den til én af trænerne.



Træningslejer 2017, der bliver spillet badminton, leget og medovernatning i hallen

Træning

Træningsholdene er inddelt både efter alder og spillererfaring. Typisk starter du på et aldersinddelt begynderhold, hvorefter du rykker videre til et hold for de mere øvede spillere. Træningstiderne bliver opsat på hjemmesiden og inden sæsonstart vil du modtage en mail, hvor der står hvilket træningshold du er på, og hvornår træningen ligger. Klubben sørger altid for bolde til træningen. For sit medlemskab kan man træne én eller to gange om ugen.

Når duer blevet sikker i din teknik og din spilforståelse, begynder du typisk at interessere dig for at komme ud og spille turneringer. Så rykkes du videre tilen af klubbens træningshold for turneringsspillere, hvor tempo, krav og indhold,er målrettet mod at gøre dig til en rigtig stærk turneringsspiller.

Kontingent

I HBK opkræves der kontingent 2 gange om året, tidligt efterår og tidligt forår, og det gældende kontingent for en ungdomsspiller er på kr. 500,-pr. halvår.

Forældreinvolvering

Al arbejde i klubben, på nær trænerfunktionen, foretages på frivillig basis. Derfor er det altid meget velkomment, når forældrene giver en hånd med. Det kan være ved, at en forældregruppe pakker madpakker til en stævnedag i en fremmed hal. Det kan også være til et af de sociale arrangementer hjemme i Humlebæk Hallen, hvor en hjælpende hånd kan være med til at få dagen til at glide lidt nemmere.

Hvis du som forælder har overskud til at give en hånd med i ny eller næ, så er du meget velkommen til at kontakte ungdomsudvalget på HBKung@hotmail.com.

Spillertøj

Badminton er jo en indendørssport og dertil egner sig bedst shorts og T-shirt og så er det påkrævet, at du altid spiller i indendørs træningssko med lyse såler.

Årets arrangementer i klubben

Hen over året arrangerer Ungdomsudvalget forskellige sociale arrangementer for klubbens ungdomsspillere. Der er eksempelvis en juleafslutning, et ”spil med dine forældre” arrangement og en klubturnering.

Alle aktiviteterne fremgår af hjemmesiden, men som medlem vil du få en mailtilsendt, når tilmeldingen starter til de enkelte arrangementer. I løbet af efteråret vil Facebook blive introduceret som ny kommunikationsplatform.

Badminton er en rigtig sjov måde at være sammen med dine kammerater på, og samtidig en god måde, at få nye venner på. Vi kan kun varmt anbefale dig at deltage i alle de arrangementer du kan.


 
Liv vinder Danish junior open 2017 i DS U13A

 

Turneringer

Åbne individuelle turneringer

Når du har fået en god spilforståelse og føler dig hjemme på banen bliver du ofte nysgerrig efter at finde ud af noget mere om de såkaldt åbne turneringer.

Det er muligt for alle uanset niveau at deltage i de åbne turneringer, som afholdes rundt omkring i landet. Typisk deltager du oftest i de turneringer, der afholdes i den kreds, din hjemmeklub hører til, men når du bliver rigtig god, synes du måske det kunne være sjovt at møde spillere fra de andre landsdele.

Tilmelding til en åben turnering er dit og dine forældres eget ansvar, hvilket også gælder transporten til og fra spillestedet. Tilmeldingen til de åbne turneringer sker via www.badmintonpeople.dk. På www.humlebaekbadminton.dk kan du læse om klubbens mulighed for at give økonomisk tilskud til de tilmeldingsgebyrer hver enkelt turnering har. Klubben betaler for de første tre turneringer, hvorefter der ydes tilskud til de resterende.


 

Turneringer som Landsmesterskaberne (LM) og Danmarksmesterskaberne (DMU) har klubben haft flere deltagere og alle kom hjemmed medaljer i U11D kom Frederik hjem med en flot 3. præmie i HS (LM), i U11Ckom Sara hjem med en flot 1. præmie i DD (LM), i U13B kom Freja hjem med en 1.præmie i DD (LM) og U13M kom Liv hjem med en flot 3. præmie i DS (LM) – til DMU var det kun Liv der kom afsted og Hun kom hjem med to medaljer en flot 3.præmie i DS og en flot 1. præmie i DD. Tillykke til alle 4 spillere.



Holdturneringer

Hvert år vil klubben desuden tilmelde et antal hold i en given aldersklasse (U11, U13,osv.) til holdturnering i Sjællands Badminton Kreds (SBKR) og/eller Danske Gymnastik Institutioner (DGI). Holdene fordeles i forskellige serier ud fra en forventning om styrke, således at de kommer til at spille mod hold på nogenlunde samme niveau.

Tilmeldingen til denne turnering foretages af Ungdomsudvalget, der ligeledes finder en holdleder, som typisk er en forælder. Spillerne til de forskellige hold udvælges af trænerne, der sammen med holdlederen informerer om forhold omkring turneringen via mail.

Det er holdlederens opgave at arrangere transport til og fra udekampe, samt at sørgefor bolde, udfylde holdsedler ved hjemmekampe samt indtaste kampens resultat til Infosport/SBKR (Sjællands Badminton Kreds).



U11D hold vinder deres pulje 2017/18
5 spillere har deltaget - Sara, Frida, Bertil, Frederik og Hampus

Ungdomsklassifikation og pointsystem

Når man stiller op til åbne individuelle turneringer gør man det altid efter alder. Spillerne er inddelt i grupperne U9, U11, U13, U15, U17 og U19. Fx spiller du U13 i en sæson, hvis du enten er/bliver 11 år eller er/bliver 12 år i perioden forsæsonen (1. juli-30 juni).

Alle spillere i U9 til U19 inddeles i klasserne D, C, B, A, Mester- og Eliterækker.

Normalt starter du altid i D-rækken. Når du har spillet dig frem til enten semifinaler eller finaler i en åben turnering tjener du point til din private rangering.Det er antallet af dine point der afgør din oprykning til de højere rækker. Ved oprykning til en højere række lykønsker HBK med en ny badminton ketcher fra RSL.

Mere information henter du via www.humlebaekbadminton.dk eller ved at skrive til Ungdomsudvalget via mail på HBKung@hotmail.com.


 

Her kan man se det nye point system, som kommer i brug fra denne sæson 2018/19. Det er dog i begynder fasen og kan undervejs blive justeret, hvis badminton Danmark og DGI badminton mener det skal passes bedre til, bliver der lavet ændringer i løbet af året.


Mere information henter du via www.humlebaekbadminton.dkeller ved at skrive til Ungdomsudvalget via mail på HBKung@hotmail.com.

Kontaktpersoner i Ungdomsudvalget

Ungdomsudvalget i HBK består af 4 personer:

Pia Hinge Pedersen

Mads Aagesen

Charlotte Irgens

Kim Hendriksen

Vi glæder os til at se dig til en ny og spændende sæson.

De bedstehilsner,


Trænere og udvalg



Klubmestrene i single, double og mix U9, U11, U13 ogU15 2018


 

 






Her finder du os

Humlebæk Badminton Klub
Gl. Strandvej 130 B
3050 Humlebæk
Tlf: 49 19 05 80
Cookies