Den nye hal fungerer også om natten
Klub: Charlottenlund Badminton Klub
Publiceret af: Martin Kent
Dato: 19-04-2016 14:18:09
Kategori: Generelt
     

I weekenden var 18 ungdomsspillere tilmeldt turnering i Frederiksværk, medens 40 børn overnattede i hallen. Godt at få sat hak ved den funktion, for der kommer helt sikkert flere nætter, hvor hallen dækker over søde børn der udmattede sover igennem. 

Hvis vi starter med det sportslige, så slap U13-drengene bedst fra det - i hvert fald hvis vi måler på medaljer. Sebastian Stürup-Pedersen vandt guld med en finalesejr over klubkammeraten Oscar Louis Buchart (C-rækken).  William Gudmann og Clemens Christiansen hentede ligeledes en guldmedalje i double (D-rækken). medens Joachim Federspiel og Jacob Wind hentede en sølvmedalje i double (C-rækken).  Det skal imidlertid selvfølgelig også nævnes, at Clara V.Rasmussen fik en flot 2. plads i double med Ida fra Snekkersten (D-rækken).

Medens der fortsat var kampe i gang i Frederiksværk mødte ungerne ind kl. 16.00 I CBK hallen og så blev der ellers hygget med spil, træning, saftevand, pizza, rundt om nettet,holdkamp, boldmaskine, ”Smid eller skrid” samt meget andet. De små sov hos pigerne, altså I pigeomklædningen, de store sov i drengeomklædningen, og U13’erne sov i hallen.

Næste morgen blev ungerne vækket til mere spil og morgenmad med afhentning 08.30. Ikke noget medat sove længe.

U15’erne tog den lange tur til Frederiksværk søndag morgen, og måske den lange aften sad lidt i benene for modstanderne var lige skrappe nok den dag.

En dejlig eftermiddag/aften/nat/morgen hvor Michael (Claras, Anna og Jakobs far), Lars og Anna styrede slagets gang i hallen medens bl.a. Kristian (Jacobs wind´s far) og Mette ( Sebastians mor) holdt styr på tropperne i Frederiksværk. Ungerne har helt sikkert fået nye relationer samt forhåbentlig mod på også at deltage næste gang…

…og nu vi taler om næste gang.  Klubmesterskabet løber af stablen den 28/29. maj, hvor vi satser på at få en prop fyldt hal med forældre og børn.  Lige nu er der tilmeldt 30 unger via holdsport.dk. Men vi går efter at blive dobbelt så mange. Husk at alle, uanset niveau, er velkommen til denne festlige weekend.

Og så er der ikke mindst sommerlejren på Bornholm med Lars i den første uge af sommerferien. Man kan tilmelde sig på holdsport.dk.


Mvh - CBK USU

PS: Hilsen fra vores ungdomstræner Lars:”1000 tak for at han måtte låne jeres dejlige unger. ...Det var en super hyggelig dag/aften/nat og morgen... dem kan i godt være stolte af...”





 
Charlottenlund Badminton Klub | Maltegårdsvej 18 , 2820 Gentofte | Tlf. 25 12 82 14 | cbkfjer@mail.tele.dk