test1
  
Sikker sejr for 1. holdet
Klub: Humlebæk Badminton Klub
Publiceret af: Jacob Ryholt Schmidt
Dato: 09-09-2014 18:56:14
Kategori: Senior, Forside
     
1. holdet spillede i lørdags mod Hvidovres 2. hold. Det blev til en sikker sejr på 8-5!! 
Det var en holdkamp, som alle havde set frem til. Ikke kun fordi det var den første holdkamp i sæsonen, men også fordi Hvidorve 2 må anses som at være et af de stærkeste hold i puljen. Hvidorve 2 er nedrykkere fra 3. division og har desuden fået en del forstærkninger, blandt andet på damesiden hvor Kamilla Vinther og Nanna Blok var på Hvidorve 2s holdkort.
Nede for at coache Hvidorve 2 var Rune Ulsing, en gammel spillende træner i HBK, så det var også spændende hvad hans viden om HBK kunne gøre ved holdkampen.

Derudover havde alle set frem til at se HBK-debutanterne Björn Siegemund, Mads Højlyng og Tine Enghave i aktion.

Holdkampen startede dog knap så lovende for HBK. Grundet Hvidorves stærke dameside hev de 1. og 2. DS. Tine Enghave tabte til Kamilla Vinther i to sæt 13-21,15-21. Christina Lund tabte til Line Pedersen 15-21, 18-21.

I mix'erne begyndte det til gengæld at se godt ud for HBK. I 1. MD PC og Rikke Olsen sejrede i vanlig sikker stil. De vandt over Michael Poulsen og Nanna Blok 21-18, 21-12. Björn Siegemund og Lene Palling skulle herefter sikre en sejr i 2. MD mod Lasse Benzin og Katrine Liebst. 1. sæt blev en tæt affære, men endte ud til HBKs fordel 22-20. I andet sæt var der dog ikke noget at rafle om. 21-12 til HBK.

Herresinglerne blev delt mellem HBK og Hvidovre 2. Mads Højlyng sejrede i overbevisende stil mod Patrick Nielsen 21-17,21-14. Kristian Skov vandt 2. HS mod Morten Matthiessen, efter lidt grus i maskineriet, også overbevisende 21-19, 21-10. 3. og 4. HS blev dog vundet af Hvidorve. Peter La Cour var dog meget tæt på en sejr. Han tabte 19-21 i 3. sæt. 


I de to DD'er og 1. og 2. HD var der ikke nogen tvivl om udfaldet. De blev alle vundet relativt sikkert af HBK. I 3. HD var Thomas Bech og Peter La Cour så tæt på som man nærmest kunne være på at hive en sejr. Efter matchbolde i begge sæt taber de dog 22-24, 25-27 til Lassen Benzin og patrick Nielsen. 


Fidusen gik til Mads Højlyng efter hans sikre sejre.     

 




 

Her finder du os

Humlebæk Badminton Klub
Gl. Strandvej 130 B
3050 Humlebæk
Tlf: 49 19 05 80
Cookies