test1
  
Nederlag til VET2
Klub: Humlebæk Badminton Klub
Publiceret af: Helge Andersen
Dato: 29-09-2014 08:34:51
Kategori: Veteran, Forside
     

Efter at have været oversidder i første spillerunde fik VET 2 debut efter oprykningen til Eliterækken. Vi tog imod SB50 I med nogen usikkerhed om styrkeforholdet efter at have tabt stort til SB50 2 sidste år. På trods af et samlet nederlag på 2-9 var der mange jævnbyrdige dyster, hvilket giver næring til tro på muligheden for at overleve i Eliterækken.  

1. og 2. herredouble udviklede sig til højspændte dramaer med nederlag til Klaus og Tonny på 23-25 i tredje sæt og et meget tæt 1. sæt i 2. herredouble, som blev tabt med 26-28 (Mads og Jens). 2. og 3. mix var ude i opslidende dramaer , som desværre endte med nederlag i tredje sæt på henholdsvis 17-21 og 16-21 (Lisbeth og Kristian samt Marianne og Klaus). Lisbeth og Lotte kæmpede bravt, men måtte se sig nedkæmpet med 23-25 i tredje sæt. Sæsonens store træningsindsats bærer allerede frugt.  De to sejre blev sikret på herresiden i 2. herresingle (Jens) og 3. herredouble (Niels og Kristian). 

Næste kamp finder allerede sted tirsdag den 30.9 – igen på hjemmebane og denne gang mod en anden af de forventede vanskelige modstandere, nemlig Holbæk. 

Jens Honoré





 

Her finder du os

Humlebæk Badminton Klub
Gl. Strandvej 130 B
3050 Humlebæk
Tlf: 49 19 05 80
Cookies