test1
  
Sejr til HBK 3
Klub: Humlebæk Badminton Klub
Publiceret af: Jacob Ryholt Schmidt
Dato: 13-01-2015 16:39:31
Kategori: Senior, Forside
     

Lørdag d. 10/01 tog Humlebæks 3. seniorhold i mod Vallensbæk. Tidligere havde 3. holdet vundet to kampe og tabt to kampe, det ville derfor være godt med en sejr, således statistikken blev positiv.

 

3. holdet spiller i en 4 + 2 række, hvor der bliver afviklet otte kampe bestående af tre herresingler, en damesingle, en mix, en damedouble og to herredoubler.

Holdet bestod af Daniel, Lasse, Thor, Ulrikke og Jacob. Humlebæk var derfor bagud 0-2 fra start af, da der manglede en dame. 

 

Dette faktum lod spillerne sig ikke gå på af, og der blev gjort rent bord ved herresinglerne og mixen. Kampene blev vundet klart, undtaget Daniels 3. herresingle som skulle i tre sæt før han hev sejren hjem. Humlebæk skulle derfor blot vinde en af de to resterende kampe for at vinde holdkampen. De to sidste kampe var herredoublerne: Lasse og Jacob i 1. HD og Daniel og Thor i 2. HD. Her var der mere spænding, hvor begge kampe skulle ud i tre sæt. Lasse og Jacob vandt deres herredouble efter et skidt 2. sæt, mens Daniel og Thor tabte i et tæt 3. Sæt. 

 

Alt i alt en sejr til Humlebæk på 5-3. Holdet ligger nummer 3 ud af 9 hold og mangler at spille tre runder. Der er derfor, ved sejr i de resterende runder, god mulighed for avancement til i hvert fald en 2. plads.            





 

Her finder du os

Humlebæk Badminton Klub
Gl. Strandvej 130 B
3050 Humlebæk
Tlf: 49 19 05 80
Cookies