test1
  
Fødselsdagsfest og Cocktailturnering
Klub: Humlebæk Badminton Klub
Publiceret af: Lars La Cour
Dato: 07-01-2016 11:20:11
Kategori: Forside
     

Humlebæk Badminton Klub

Fødselsdagsfest 79 år og Cocktailturnering

Humlebæk Badminton Klub fejrer traditionen tro klubbens fødselsdag med cocktailturnering og fødselsdagsfest.

Lørdag den 23. januar 2016

Cocktailturneringen er en mixeddouble turnering, hvor man ikke melder sig parvis.

Turneringen er for alle uanset styrke, og parrene bliver sammensat, så man tilstræber størst mulig jævnbyrdighed – og det plejer at holde stik!

Cocktailturneringen er den konkurrence i Humlebæk Badminton Klub, som har den længste historie. Den har været spillet i et halvt århundrede, og vinderne af turneringen får navnene indgraveret i en fin cocktail-shaker af sølv.

Efter en dag i Humlebækhallen med Cocktailturnering står aftenen i festens tegn.

Den traditionelle fødselsdagsfest rummer som sædvanlig god mad, underholdning, lotteri med flotte præmier, samt musik og dans – ikke mindst den traditionelle brudevals, som vinderne af Cocktailturneringen skal danse.

Cocktailturneringen starter kl. 12.00 lørdag d. 23. januar.

Tilmelding på opslagstavlen i Humlebæk Hallen eller på mail: info@humlehal.dk

Deltagergebyr er 25 kr. – men det er gratis, hvis man er tilmeldt aftenens fødselsdagsfest.

Alle uanset styrke kan melde sig. Sidste frist for tilmelding er onsdag d. 20. januar.

Fødselsdagsfesten starterkl. 18.30 lørdag d. 23. januar.

Tilmelding hos Iad i Humlebæk Hallens cafeteria eller på mail: info@humlehal.dk

Pris er 175 kr. sidste frist for tilmelding er lørdag d. 16. januar.

Man kan godt tilmeldes festen selvom man ikke har spillet Cocktailturnering.

Venlig hilsen

Festudvalget





 

Her finder du os

Humlebæk Badminton Klub
Gl. Strandvej 130 B
3050 Humlebæk
Tlf: 49 19 05 80
Cookies