test1
  
Sommerløb, sommercykling og sommerfjer er slut for i år
Klub: Humlebæk Badminton Klub
Publiceret af: Webmaster
Dato: 28-07-2016 22:13:34
Kategori: Forside
     

Sommertræningen er nu slut. Mange af klubbens medlemmer har igen i år holdt formen vedlige ved at deltage i klubbens forskellige sommeraktiviteter. Hver mandag og onsdag fra 11. maj - 27. juli er medlemmer i alle aldersklasser (fra ungdom, senior, veteran og motionist afdelingerne) trofast mødt op ved Humlebækhallen til en god times løbetræning eller pedalgymnastik. Det blev i år til 23 aftener, hvor i alt 27 af klubbens medlemmer har deltaget, enten i løb eller på cykel.

Løbere har kunnet vælge mellem en kort tur (6-6.5 km), en mellemtur (ca. 7.5 km) eller den lange tur på ca. 9 km indenfor tidsrammen på ca. 1 time.

Pedaltramperne har typisk kørt en tur på 15-20 km indenfor tidsrammen på ca. 1 time.

Traditionen tro (vist nok i mere end 30 år) er der blevet uddelt bluser til de flittige. I år blev der uddelt 15 hvide bluser (for 10 gange) og 8 gule bluser til de flittigste (17 eller flere gange).

Tak til Michael Bøje og Andreas, som har ledet løbeaktiviteten denne sommer samt til Inge, som er trådt til, hvis Michael og Andreas har været forhindret i at komme.

Sluttelig en STOR tak til Inge for igen i år at have har sørget for bluser til de flittige, sodavand til de tørstige og for at holde styr på hvem, der deltager i træningen.

Der strækkes ud efter strabadserne.

Nogle af pedaltramperne er klar til afgang.












 

Her finder du os

Humlebæk Badminton Klub
Gl. Strandvej 130 B
3050 Humlebæk
Tlf: 49 19 05 80
Cookies