Hurtig exit for Julie og Mads
Klub: Skovshoved Badminton
Publiceret af: Henning B. Clausen
Dato: 19-01-2011 20:39:43
Kategori: Generelt
     

Malaysia Open blev desværre en meget kort fornøjelse for skovserparret, Julie Houmann og Mads Pieler Kolding.

Onsdag morgen måtte Julie og Mads se sig besejret i tre sæt af det japanske par Kenta Kazuno og Matsutomo Misaki. Selv om skovserne på forhånd var betragtet som favoritter til sejren, lykkedes det dem ikke at avancere fra første runde.

Det japanske par havde allerede spillet en enkelt kamp i kvalifikationsturneringen, mens skovserne spillede deres første opgør i årets første Super Series turnering i Kuala Lumpur, Malaysia.

Julie og Mads havde håbet på at gøre det godt i netop denne turnering, og det er da også to meget skuffede spillere der nu må rejse hjem fra sydøstasien.

Udover Skovshoveds bedste mixdoublepar er der andre danske talenter med i Malaysia Open. Af disse er både Joachim Fischer/Christinna Pedersen og Mads Conrad/Jonas Rasmussen avanceret til anden runde.

Simon Melbye

Presseansvarlig – Skovshoved Badminton



 

 
Skovshoved Badminton | Krøyersvej 5 A , 2930 Klampenborg | +45 39 45 01 80 | skovser@skovser.dk