Kvartfinalen venter - holdopstillinger
Klub: Skovshoved Badminton
Publiceret af: Henning B. Clausen
Dato: 21-03-2011 21:09:23
Kategori: Generelt
     

Da sæsonen startede, var det sæsonens helt store mål at blive blandt de otte bedste hold i Badmintonligaen 2010/11. Onsdag aften spiller skovserne kvartfinale og er dermed sikret en plads blandt de seks bedste.

Der kan ikke være tvivl om, at Skovshoveds bedste badmintonhold har formået mere end man overhovedet kunne drømme om i denne sæson.

Efter den spændende afslutning på sidste runde, hvor SIF gik videre ganske overraskende, er det som om at troen på endnu større mirakler har forplantet sig hos de mange trofaste tilhængere! Man kan derfor håbe at de ellers trofaste skovsere drager med mod nord og støtter op om holdet kl. 19:00 i Farum Arena.

Det kan meget vel blive til skovsernes fordel, at de for længst har kunnet slippe presset og nu kan spille mere frit end i tidligere kampe. Men på den anden side kan fraværet af den stærke damesingle, Mette K. Pedersen, blive af for stor betydning når pointene skal fordels over de seks kampe.

Skovshoved og Værløse krydsede sidst klinger i Ligaens tredje runde, hvor gæsterne fra Værløse kunne tage hjem med to point efter et ”Golden set”, men hvor Skovshoved aldrig var helt ude af kampen. Det er derfor ikke helt umuligt at SIF kan skabe overraskelser.

Kampen bliver transmitteret direkte på TV2 Sport fra kl. 20:15. Dog håber vi på at skovserne får løftet sig fra sofaen og drager til Farum Arena.

Træner, Henrik PK Rohde, og undertegnede tror på at Mette Viscovich, Daniel Damgaard, Christian Lind Thomsen, Morten Spurr, Jonas Glyager, Pernille Harder, Mads Pieler Kolding, Julie Houmann og Julie Ryttov kan gøre det helt fænomenale og skaffe SIF muligheden for at spille om medaljer i denne sæson.

Ses i Farum

/Simon Melbye

Presseansvarlig

 
Holdopstillingerne: 

Mixeddouble:  onsdag 20:15
A. Kristiansen / K. Sørensen
M. P. Kolding / J. Houmann
2. herresingle:
Emil Vind - Daniel Damgaard
Herredouble:
Peter Mørk / Rasmus Bonde
M. Spurr / Jonas Glygager
Damedouble:
Anne Skelbæk / M. Helsbøl
P. Harder / Julie Ryttov
1. herresingle:
Kasper Ipsen - Chr. Lind
Damesingle:
A. Fangel - Mette Viscovich



 

 
Skovshoved Badminton | Krøyersvej 5 A , 2930 Klampenborg | +45 39 45 01 80 | skovser@skovser.dk