Bronzekampen - kampreferat
Klub: Skovshoved Badminton
Publiceret af: Simon Melbye
Dato: 12-04-2012 16:47:39
Kategori: Generelt
     

Tirsdag aften vandt Skovshoved banemænd, Team Skælskør Slagelse, guld i DM-finalen for hold. Onsdag aften skulle Skovshoved Badminton afslutte en glimrende sæson med at hjemtage medaljer til Krøyersvej i kampen mod Aarhus AB.

Skovshoved havde mødt Aarhus to gange tidligere i denne sæson med selvsamme udfald, en 4-2 sejr til skovserne. Derfor var det da også SIF der bar favoritrollen på deres skuldre før kampstart onsdag aften.

Med de to herresingler, Jan Ø. Jørgensen & Christian Lind, sammen med en meget stærk mixdouble var det svært at se hvordan hjemmeholdet skulle skaffe sig nok sejre til at vinde samlet og da selvsamme mixdoublepar, Julie Houmann og Mads Pieler Kolding, vandt første kamp for SIF var der ikke mange i Aarhushallen der havde forudset aftenens overraskende udfald.

Aarhus var favoritter i anden kamp hvor SIFs herredouble heller ikke kunne stille noget op trods god fight. Hjemmeholdet reducerede til 1-1 og så var det op til SIFs suveræne herresingler at skaffe medaljerne efter mere end ti års tørke i pokalskabet.

 

Men AB Aarhus ville det ganske anderledes. Hjemmeholdets to herresingler spillede SIFs ditto ud af hallen og kunne efter en meget kort holdkamp sikre sig holdets hidtil bedste placering i den danske Badmintonliga til stor glæde for de fremmødte århusianere.

Skovshoved havde tydeligvis undervurderet modstanderens evner og hjemmeholdets tørst efter sejr, hvilket blev den afgørende faktor i en alt andet end spændende medaljematch.

 

Ny sæson i vente

Sæsonen er kun lige afsluttet, træningen bliver reduceret for en stund og spillerne spredes til diverse turneringer rundt om i verdenen.

Men den kommende sæson er allerede i tankerne hos træner, Henrik PK Rohde, og hele teamet omkring Ligaholdet. Skovshoved Badminton vil til den kommende sæson blive styrket med en umådelig stærk herredouble og der er stadig en drøm om at forbedre damesinglen i en eller anden grad.

Skovserne skal vinde guld til næste år efter flere sæsoner med dominans fra bl.a. Greve og team Skælskør Slagelse og med de nye spillere er den samlede sejr også ganske sandsynlig.

 

Tak til alle for en sæson der nåede målsætningen og på glædeligt gensyn til Badmintonligaen 2012/13.

Simon Melbye



 

 
Skovshoved Badminton | Krøyersvej 5 A , 2930 Klampenborg | +45 39 45 01 80 | skovser@skovser.dk