SIF åbner sæsonen med 4-2 sejr i Solrød
Klub: Skovshoved Badminton
Publiceret af: Henning B. Clausen
Dato: 05-09-2017 09:39:45
Kategori: Generelt
     
Flot sæsonstart af Skovshoved som vandt ude 4-2 over et stærkt Solrød hold den 5.9. Der var flotte sejre til Natalia i DS, Christinna og Mette i DD, Carsten og Mads Conrad i HD samt Rasmus i HS2.

Sejren kom i hus i en spændende holdkamp, som på mange måder viste de bedste sider af den danske badmintonliga frem allerede i første holdrunde: En perlerække af stjernespillere på begge hold, en flot kulisse, velspillede og spændende kampe og et par overraskelser.

Hos skovserne var der debut til Mette Poulsen og Sara Thygesen samt comeback til Mads Kolding, og sammen med holdklammeraterne stillede de op i det nye klubtøj – så alle så skarpe ud.

Første runde bød på en sikker og forventet sejr til Nuller og Conrad i HD. På banen ved siden af leverede en meget opsat Tulle en overraskelse, da hun efter en super indsats slog hendes ”onde ånd” fra semifinalerne sidste år Mia Blichfeldt i 3 sæt – et rigtig godt rygstød til Tulle og et tydeligt bevis på, at SIF med både Tulle og Mette P har to meget stærke DS’ere.

Med en 2-0 føring til SIF efter første runde gik det mindre godt i anden runde. Sara og Kolding taber lidt overraskende MD i 3 sæt efter en stærk indsats fra Solrødderne. Da Holst samtidig tabte til den til Solrød hjemvendte HK Vittinghus stod holdkampen pludselig 2-2, og der kom lidt pres på SIF’erne. Samtidig var det tydeligt at hjemmeholdet, og tilskuerne for alvor begyndte at tro på 3-3 og et golden sæt.

Med afbud fra Juhl stillede SIF med Christinna og Mette P i DD, og de levnede ikke Solrøds unge svenske damedouble mange chancer og kørte en overbevisende sejr hjem. Så var det op til Gemke at køre sejren hjem i 2 HS. Efter en god start til Gemke blev det et uhyre tæt 1 sæt. Først efter at have overlevet adskillelige sætbolde lukker Gemke endelig sættet med 26-24. Det virkede som om, at de fleste af de medrejsende skovsere efterfølgende forventede, at han ville gøre kampen sikkert hjem. I starten af sættet gik det præcist modsat og en presset SIF’er kom bagud 11-6 i 2 sæt. Derefter blev det dog nærmest spil til et mål, og Gemke levnede ikke mange chancer til modstanderen og lukkede sættet 21-15.

En 4-2 sejr var en realitet mod en stærk modstander, som har berettigede ambitioner om at spille med om medaljer. Som skovser kunne man også tage hjem med en klar fornemmelse af, at gulddrømmene er intakte. Det bliver dog en lang sæson, hvor der skal spilles mange kampe undervejs. Forhåbentlig kommer der flere spændende holdkampe som åbningskampen … og naturligvis med skovserne som vindere.

Allerede på torsdag den 7/9 spilles mod Odense i sæsonens første hjemmekamp. Kom og se badminton i topklasse!


De enkelte kampresultater:


Solrød Strand Skovshoved 1 2 3  
1. MD 21 - 15 17 - 21 21 - 13
1. DS 21 - 15 13 - 21 15 - 21
1. HS 21 - 14 21 - 15

2. HS 24 - 26 15 - 21

1. DD 17 - 21 8 - 21

1. HD 16 - 21 15 - 21





 
Skovshoved Badminton | Krøyersvej 5 A , 2930 Klampenborg | +45 39 45 01 80 | skovser@skovser.dk