Marcus Viscovich
SIF Ungdom stormer frem
Klub: Skovshoved Badminton
Publiceret af: Henning B. Clausen
Dato: 05-10-2012 15:35:41
Kategori: Generelt
     

Det er ikke kun Skovshoveds bedste seniorspillere, der imponerer med gode resultater i denne sæson. Det gør vores mange dygtige ungdomsspillere i høj grad også. Noget kunne tyde på, at vores trænerteam anført at Benjamin og ”Danner” har fundet den helt rigtige recept og balance mellem seriøs træning og en god stemning i hallen. 
 

Senest er det bl.a. lykkedes Axel Parkhøj og Marcus Viscovich at rykke op fra U11A til U13M. Oprykningen blev for Marcus’ vedkommende sikret ved sejr i herresingle og herredouble (sammen med Axel) i den stærkt besatte turnering i Solrød Strand i den forgangne weekend. Det bliver spændende at følge de to talentfulde spillere i en række over deres egen.
 

Også Shawn Carlsen har efter flotte resultater spillet sig op i U13M. Senest i Herlufsholm, hvor det blev til en flot første plads i single efter tre tætte sæt og en anden plads i herredouble.



 

 
Skovshoved Badminton | Krøyersvej 5 A , 2930 Klampenborg | +45 39 45 01 80 | skovser@skovser.dk