Axel Parkhøi og Mouritz Troels Munk
Det er ved at blive en (god) vane…
Klub: Skovshoved Badminton
Publiceret af: Henning B. Clausen
Dato: 29-01-2013 00:19:39
Kategori: Generelt
     

Det er efterhånden ved at blive en vane med gode resultater fra SIF’s ungdomsspillere. Således også i den sidste weekend i januar 2013!

I U13 M turneringen i Solrød strøg Axel Parkhøj helt til tops i herresingle efter sejr over sin klubkammerat Mouritz Troels Munk (som er rykket op i eliterækken). I herredouble blev det til en semifinaleplads med Marcus Viscovich.

I samme turnering vandt Mouritz Troels Munk turneringen i herredouble og i mix-double med henholdsvis Magnus Hede og Frederikke Vittoriani. Skovshoved var også repræsenteret på den anden side af nettet i mix finalen ved Sonia Bjergborg og Marcus Viscovich, som først måtte overgive sig efter en lang tresætter med masser af godt spil undervejs.

I U 11 A turneringen i Greve fortsatte Frederikke Langemark sin imponerende sejrsrække med sejre i både single og damedouble. Også i denne turnering blev nr. 1 og 2 ved Københavnsmesterskaberne, Rebecca Thorup og Mette Werge, besejret. Frederikke har nu vundet tre U11 A turneringer i træk. Hvad går der af dig, Frede??

I samme turnering nåede Mikkel Langemark kvartfinalen i herresingle efter tre gode sejre med godt spil (og humør), mens Anders Viscovich nåede semifinalen i herredouble med sin makker, Jeppe Søby, hvor de først overgav sig efter en lang, velspillet tresætter mod de senere mestre. Mikkel og Anders er blot henholdsvis U 9 og 1. års U 11 spillere, så mon ikke de kommer til at styre U11 A-rækken med hård hånd i næste sæson?

Tillykke til alle spillere.



 

 
Skovshoved Badminton | Krøyersvej 5 A , 2930 Klampenborg | +45 39 45 01 80 | skovser@skovser.dk