Undertegnede var denne gang på besøg på 2’eren, der af fuldkommen naturlige årsager var tæt på at synge ”…hellere på 3’eren end på 2’eren…” under kampråbet.

Den lange køretur og en af Danmarks absolut dårligste haller… undskyld, gymnastiksal… kombineret med flere småskavanker på solrødholdet, gav en dårlig start på holdkampen. Efter de førte par runder stod der et ærgerligt 6-2 på tavlen, da kun de svenske farver, Jacob Nilsson og Emma Karlsson havde formået at hive hver deres sejr hjem.

Efter alle havde været på banen i deres første kamp og fået spillet sig ind i hallen, gik anden omgang noget bedre. Men en stærk sejr i 2.DD og et knebent nederlag i andet sæt til 1.DD, var der pludseligt et enkelt point i sigte med hjem fra Aalborg, da 1.HD samtidigt imponerede mod et stærkt Aalborg-par. Undertegnede med makker Jeppe Bay i 2.HD, udspillede deres modstandere i en sådan grad at valgte at trække sig mod slutningen af andet sæt i ren og skær ærefrygt! Dermed kunne Solrød med en sejr i den altid tilbageværende 3.HD give 1 point med hjem. Desværre var Aalborg-parret en for stor mundfuld, og holdet måtte erkende et 8-5 nederlag.

En ting vi kan være stolte af i Solrød er holdfølelsen og opbakningen til hinanden selv når det ser svært ud. I en holdkamp hvor holdet spillemæssigt var langt fra topniveau, formåede spillerne stadig at få point i sigte i ren og skær støtte til hinanden. En god holdmæssig oplevelse på trods af det ærgerlige resultat.

Undertegnede håber at må komme på visit på 2.holdet igen, og under alle omstændigheder venter der et forsøg på opløftning når holdet næste gang skal kæmpe om point i Hvidovre.

Hvidovre skal forvente den helt store tsunami !

/Thomas Dew-Hattens