SSB 3 drog mod Amager til opgør mod KMB 2.
Dato: 12-10-2016 22:10
Publiceret af : Bang

Med en del skavanker i spiller truppen, var der i denne weekend lagt op til større rokeringer for diverse hold, heriblandt også 3. Holdet. Dog skulle det vise sig, at alle præsterede og Solrød’s trup viste skræmmende tegn.

Vi startede dog formiddagen ud med en lækker frokost, som var bestilt ude i KMB hallen, og da vi blev sendt ind i den nye KMB hal, som med små sammenligninger kan minde om ”hangaren”, så var vi klar til kamp.

Med 3 baner til rådighed startede vi traditionelt med 2 mix’er og 1. DS, og det startede perfekt. En 3-0 føring efter 2 mix’er som begge måtte i 3 sæt, men som til slut vendte til vores fordel. De efterfølgende kampe bød også på SSB sejre, en dag hvor at vi viste, at vi selv med skader har et stærkt hold. Sarah V gjorder det til 4-0 og derefter bød herresinglerne også ind med 4 sejre.

Derfor var det en 8-0 føring og de 3 point var sikret, men men men, ikke om vi ville holde der. Vores dame doubler holdte sig i hvert fald ikke tilbage og i sikker stil udbyggede de føringen til 10-0. En lettere afklapsning var nu en realitet, men stadig 3 kampe tilbage.

KMB stillede med 3 gode herre doubler, og med de skader som vi havde i weekenden, så var der fra vores side også nogle nye konstellationer. Det endte med nederlag i 1. og 2. hd. Derefter måtte ”veteranerne” fra SSB på banen i form af de 2 trænere Rickard & Pølle, de tog den på rutinen og vandt kampen på snæver vis.

Med et resultat på 11-2 på en udebane på Amager, taget ændringer på holdet i betragtning, så er det et virkelig flot resultat og vidner blot om de kvaliteter som vi har i SSB, det er undertegnede virkelig stolt af!

Kampens spiller blev Johanna, og kunne derfor håne sin fader, der med 2 sejre ikke var tæt på at få fidussen med hjem. 

Da der normalt er ”spin the bottle” på 3. Holdet, vil det ikke være holdlederen som skriver, da han besidder en evne til at dreje flasken til sin egen fordel. Men når undertegnede så glemmer at melde ”spin the bottle”, så må man også være stor nok til at tage referatet selv.

Hvis man vil se de individuelle resultater, så følg linket nedenfor.

/Holdlederen.. aka: Bang

http://www.badmintonpeople.dk/DBF/HoldTurnering/Stilling/#5,2016,7578,1,1,,236741,39,


Seneste nyheder



Nyt fra Badminton Danmark

 
Solrød Strand Badmintonklub | Tingsryds Allé 27 , 2680 Solrød Strand | Kontakt: formand@ssb | Vedr. hjemmeside: webmaster@ssb.dk

SSB.dk er lavet med BadmintonPeople's CMS
Cookies