Kærlighed og blomster fra 4'eren :-)
Dato: 23-01-2017 09:13
Publiceret af : Malte
SSB 4- et hold med følelser 

Det hele startede en vinterdag i december…
Solrøds selvudråbte stjerne skulle forsøge sig mod 3.divisions førende hold Københavns Badminton Klub. Vi var sultne efter sejer. Vi havde nyt greb på skeen. Vi havde hjemmebag med. Vi havde trænet ”powersmash” hele ugen. Intet af dette kunne ryste vores modstandere. De havde nemlig været så taktisk overlegne at arrangerer julefrokost samme aften, hvilket altid resulterer i vanvittig gejst og næsten overmenneskelige præstationer på banen. Vi måtte se os slået 3-10, og jeg skal da også være ærlig og berette at bødekassen fik indtjent en mindre formue i form af ”bøde for at tabe med under 10 i et sæt”. 

En måned senere stod vi på banen igen. Efter et langt forløb hvor træningen primært stod på benarbejde med sandsække på ryggen, og ugentlige ”lægetjek” hos Michele Ferrari, var vi klar.
Denne gang kunne vi ikke tabe, vi skulle jo møde Greve. Efter en hyggelig frokost i Køge med Suzuki –Torben og 3.holdet, kunne vi drage mod Greve.

Vi spillede en mere eller mindre velspillet kamp med både baghånds og forhåndssmash og kunne nu forlade Grevehallen med en sejr på 8-5. Særligt manden med mikrofonhåret og begæret for damecykler Oscar Sunekær, leverede trods ”pyller” i ryggen en stræk præstation, og fik velfortjent fidusen. Endnu smukkere blev dagen da, familien Flindt havde medbragt køletaske med kolde fra kassen, som jo hører elitesporten til. Dagen sluttede med familiepizzaer hos Dew og senere en ”old fashioned” i København. En dag med holdkamp er for mig indbegrebet af klubånd, og jeg kan kun sige, at jeg holder meget af jeres selvskab. Vi er et hold med følelser!

Tak til træner Morten Carlsen (det er det mentale) og vores fantastiske holdleder Charlotte Lund, vi kan ikke være jer foruden. Derudover en tak til de trofaste fans. 

Kærlighed og blomster 
Malte Thyregod  


Seneste nyheder



Nyt fra Badminton Danmark

 
Solrød Strand Badmintonklub | Tingsryds Allé 27 , 2680 Solrød Strand | Kontakt: formand@ssb | Vedr. hjemmeside: webmaster@ssb.dk

SSB.dk er lavet med BadmintonPeople's CMS
Cookies