SEN2 mødte Skovshoved på udebane
Dato: 13-03-2017 08:54
Publiceret af : Line
2.holdet skulle tirsdag tage udfordringen op imod Skovshoved på udebane.
Holdkampen blev spillet på fire baner, hvilket vil sige, at det var de to mixer og de to damesingler, der skulle på banerne først.
1.mix vinder 22-20 21-17 og 2.mix vinder 21-19 21-13. Dermed en god start for Solrød 2.
I mellemtiden var 1.ds, Julie Rechnagel, ude i en sej og lang kamp imod Sara Ortvang. Det var en lige kamp, og de fulgte hinanden hele vejen til slutningen. Dog endte det med en sejr til Julie. Derudover taber 2. ds desværre efter et comeback i andet sæt.
Dermed var stillingen 3-1 til Solrød 2 efter første runde.
I anden runde skulle alle herresinglerne i spil. 1.hs møder en stærkt spillende Rasmus Gemke og måtte desværre se sig slået i 2 sæt.
2.hs, Simon G, var derimod ude i en lang kamp. Trods et overbevisende 1.sæt ender herresinglen ud i 3 sæt, hvor der var kamp til stregen. Endnu en gang var det heldigvis Solrød, der trak det længste strå.
Ligeledes blev det til en sejr i 2.hs, trods et tæt andet sæt, hvor Peter Correll ender med at hive sejren hjem 24-22. Til sidst måtte 4.hs se sig slået i to sæt.
Dermed var stillingen 5-3 til Solrød 2, og det var blevet tid til 3 runde, hvor de to damedoubler bl.a. skulle i spil. Det blev desværre til 2 nederlag.
Hvormed stillingen blev 5-5. Det var altså op til herredoublerne og hive sejren hjem.
2.hd var den første til at hive en sejr hjem i to tætte sæt. De to andre herredoubler endte begge ud i 3 sæt, hvor det desværre kun blev 3.hd, der løber med sejren.
Dermed endte holdkampen med en sejr til Solrød 2 på 7-6, hvilket betød 2 point på kontoen. Det var en yderst spændende holdkamp, men som altid var der en god stemning i hallen og opbakningen fra holdet var i top.

Mvh Line Fleischer

Seneste nyheder



Nyt fra Badminton Danmark

 
Solrød Strand Badmintonklub | Tingsryds Allé 27 , 2680 Solrød Strand | Kontakt: formand@ssb | Vedr. hjemmeside: webmaster@ssb.dk

SSB.dk er lavet med BadmintonPeople's CMS
Cookies