Endnu en mærkedag........

20-02-2015 07:28 |  Gentofte Badminton Klub |  Flemming Bie

Her lidt tidligere på måneden passerede GBK nok en mærkedag; nemlig klubbens 84. års fødselsdag.

Meget vand er løbet gennem åen siden den spæde start i 1931, og en lang række opgaver ligger fortsat foran os - løbende vedligeholdelse af bygninger ind- og udvendigt trænger sig på som en økonomisk krævende indsats, der nødvendigvis skal nævnes som én blandt mange.

Tjørnegårdsskolen, som har boet hos os i en lang årrække, får om et års tid plads i Gentofte Sportspark og forlader os - det har den fordel, at vi 100 % selv kan disponere døgnet rundt, men bestemt også en ufravigelig bagdel, da vi vil savne indtægten.

Økonomi er altid en udfordring, og denne her er en af de større, som nøje skal bearbejdes - kan vi finde en alternativ bruger, skal kontingentet stige og/eller skal der reduceres på indsatsen hos ungdom og elite ?

Vi ser snart et nyt lokalområde tæt på os med færdiggørelse af den nye multihal knyttet til Gentofte Sportspark med godt 7.000 kvm. under tag og i disse uger tages den nye rullehockey-hal og den nye skaterhal også i brug, og hvis ellers tegnebrættet ender med et spadestik, ser vi også i 2017/2018 op mod 200 nye ungdomsboliger opført tæt på os.

GBK vil fortsat være sig selv, men bestemt også en vigtig del af nærområdet, og så er det op til os at gøre os synlige.

Vi mangler medlemmer - både små og store - som dels kan fylde hallen op, når lys og varme alligevel er tændt, og dels hjælpe på økonomien.

De frivillige hjælpere, som gør det hele muligt her i GBK, er desværre en mangelvare, og hvis vi nu alle kiggede en smule indad, mon så ikke det vil være muligt, at finde lidt tid her og der, hvor nogle timer kan dedikeres til GBK ? - enhver frivillig hjælp modtages med kyshånd.

Stort tillykke med de 84 år !!!

Og husk årets generalforsamling torsdag d. 26. marts kl. 19.30.





 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | Danseren.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | TTMS Nordic - IT-konsulenter

Delete item?