Flot 5. plads til U17 i DM

21-04-2015 08:29 |  Gentofte Badminton Klub |  Poul Fischer
GBK’s U17-hold havde i år kvalificeret sig til DM, som blev afholdt i Randers i den forgangne weekend.

Holdet lagde ud med en fortjent – men tæt – 5-4 sejr over Roskilde.

Herefter fik holdet en lektion af de senere danmarksmestre fra Ikast med hele 0-9. Til gengæld fik man på stævnets anden dag revancheret sig ved at sønderbanke Team Syd med samme cifre; 9-0!

I stævnets sidste kamp, som var mod KBK, blev der spillet særdeles tætte kampe, og den samlede holdkamp varede således næsten 3 timer, før KBK kunne trække sig tilbage med en 4. plads.

Alt i alt er der tale om en særdeles flot placering af GBK’s U17’ere, da de første 3 pladser næsten var givet på forhånd.

Holdet bestod af Nanna, Caroline, Olivia, Frederik, Rasmus, Jeppe, Karl og Skov.






 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | Danseren.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | TTMS Nordic - IT-konsulenter

Delete item?