Godt med medaljer til GBK......

04-05-2015 07:50 |  Gentofte Badminton Klub |  Flemming Bie

Ved weekendens ungdoms-DM i Vejen, hvor alle årgange var samlet samme sted, blev der bragt en flot stribe medaljer med hjem.

2 x guld, 2 x sølv og 2 x bronze blev det til - og flot er det !

I U13 snuppede Victor 2 x bronze i HD og MD efter meget tætte semifinaler, så mon ikke næste gang bliver lykkens gang ?

I U15 blev der kæmpet bravt, men ingen medaljer denne gang.

I U17 var Rasmus langt hen ad vejen et godt bud på et par medaljer, men desværre var en skade årsag til, at Rasmus måtte trække sig fra sine 2 kvartfinaler.

I U19 var der gulddans med guld i DD til Sofie (sammen med Mia, Solrød) og i HD til Joel (sammen med Alexander, Solrød), og Joel fulgte på denne flotte vis sin EM-sejr op med nu også et DM.

U19 gav også 2 x sølv til Sofie i single, der tabte finalen til Mia, samt til Ditlev i single, som måtte bøje sig i finalen mod Antonsen.

Vi siger tak for en flot og energisk repræsentation i det midtjyske - og stort tillykke !





 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | Danseren.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | TTMS Nordic - IT-konsulenter

Delete item?