Der er tradition for, at her i efterårsferien og op til Denmark Open i Odense, afvikles der Danish Junior Cup, som er en holdturnering blandt nogle af Europas bedste, og med de danske spillere opdelt geografisk.
København stillede op med et stærkt hold, og med Lene som holdleder, lille Colberg som coach og ydermere med Ditlev, Rasmus og Joel på holdet.
Det endte helt fantastisk - og efter rigtig mange års sejrstørke - med en samlet sejr til københavnerne, og nedenfor følger holdlederens referat:
U17 København
Vinder Guld til Danish Junior Cup (DJC).
Taastrup-Hallerne mandag og tirsdag d. 14. og 15. oktober
2013.
Kredstræner, Frederik Colberg, havde udtaget følgende hold:
Ditlev, Joel og Rasmus (GBK), Mads, Mads og Zenia (KBK),
Caroline og Sofie (KMB2010), og i fravær af Claudia (SIF) trådte Anna (CBK) ind
på holdet.
København var i pulje B med England, Sjælland og Belgien.
Alle var i godt humør, da vi mødtes kl. 8.00 og alle var klar til at få en god
oplevelse sammen med spillere fra resten af Europa.
Holdkampene bestod af 9 kampe. Vi kunne/skulle vinde 2
herresingler og 2 herredoubler, og Københavnerne vidste fra start, at der skulle
mindst én overraskelse til i hver holdkamp for at tælle til de 5 nødvendige sejre.
Frederik Colberg og assisterende træner Mikkel Mikkelsen
(Mikkel var med om mandagen) var klar til udfordringerne. De var 120% klar på
”coach stolene” bagved banerne. Gode råd, klap og tilråb under kampene var
kæmpe motivation til spillerne.
Til kampen mod England stod Sofie i 2. damesingle for en
vigtig overraskelse og med sejre i 2 herresingler og 2 herredoubler vandt
København over England 5-4.
I kampen mod Sjælland stod Rasmus og Zenia i Mixdouble for endnu
en vigtig overraskelse og endnu engang satte drengene sig på sejre i 2
herresingler og 2 herredoubler. Der var god stemning og opbakning ude bag
banerne - og der kom endnu mere opbakning da København’s U15-hold kom forbi med
tromme for at hive sejren hjem til U17-holdet. København vinder igen 5-4.
Mod Belgien stod Anna Rasmussen og Caroline Mølgaard for
overraskelsen, da de vinder anden damedouble. København vinder med
overbevisende 8-1 over Belgien og alle spillere på Københavns-holdet havde
været med til at vinde mindst én kamp.
København vinder pulje B og skal spille finale mod vinderen
af pulje A; ”Midtjylland”.
Mod Midtjylland skulle København overraske i 2 kampe. Den
første overraskelse kom i første damedouble med Sofie Lüthje og Zenia Sentow,
da de vinder med 21-19 i 3. sæt. Den anden overraskelse stod Ditlev for i
første herresingle. Det stod 4-4 i holdkampen. Ditlev skulle spille mod Anders
Antonsen, som lige havde vundet U19E-stævnet i GBK i weekenden og han havde derfor
mange hårde kampe i benene.
Ditlev spiller et spændende første sæt mod Anders, men taber
det. Opbakningen fra forældre og holdkammerater var i top til andet sæt og
Ditlev havde ikke givet op. Han vinder 2. sæt og alle er klar til 3. sæt, da
Anders desværre må trække sig med en skade. København vinder holdkampen 5-4 og
Guldet tilhører København!
Mads, Mads, Joel og Ditlev, vinder alle deres kampe i løbet
af de 2 dage de spiller DJC.
Frederik coachede med en fed energi, der motiverede
spillerne til at yde deres allerbedste og det resulterede i de overraskelser,
der skulle til for at vinde holdkampene. København havde måske marginalerne på
deres side i holdkampene, men de havde også viljen og evnerne til at tage de chancer
de fik.
U17-København har vundet DJC-GULD for første gang i 28 år
:-)))
ET KÆMPE TILLYKKE TIL HELE HOLDET. /Lene