Hej alle NKB’ere
Nu er der under 2 uger til, at vi fejrer, at NKB har rundet 30 år!
Vi håber derfor, at I allerede har sat eller vil sætte lørdag den 2. november af til badminton og hygge i NKK-Hallen.
Alle ungdomsspillere og deres forældre er velkomne fra kl. 10, hvor der vil være spil, træning og leg, som er styret af nogle af jeres trænere og seniorspillere.
Dette fortsætter indtil kl. 13, hvor vi får besøg af Thomas Cup vinder og tidligere nr. 12 i verden, Hans Kristian Vittinghus. Han spiller opvisningskamp mod bl.a. ungdomstræner, Jacob Møller, og der vil også være mulighed for, at alle, der har lyst kan prøve at spille et par dueller mod ham.
Når dette er overstået vil vi ca. kl. 14 sætte op til nye fællesbilleder af NKB,s om kommer til at hænge i et stort format i NKK-Hallen - vi opfordrer derfor til at alle har vores røde klubtrøjer på, da det jo ser pænest ud på billedet .
Til slut for ungdomsspillerne vil der blive serveret burgere og pomfritter med sodavand oppe i Caféen.
Hvis man ønsker at spise med, skal man tilmelde sig dette inde på hjemsiden (Sidste tilmelding søndag den 27. oktober).
Alle seniorerne, veteranerne og motionisterne kan efter fællesbilledet, spille kampe på tværs af aldre og niveauer frem til kl. 17, inden den står på velkomstdrinks kl. 18.30 og efterfølgende spisning og fest oppe i Cafeteriet.
Hvis man ønsker at være med til dette skal man tilmelde sig på hjemmesiden. (Sidste tilmelding søndag den 27. oktober).
Vi glæder os til at se jer alle sammen i hallen!
/Bestyrelsen