Turneringsresultater for den 14. og 15. marts ✨
I denne weekend har vi holdt U13-turnering i NKK-Hallen, hvor hele 14 af vores egne spillere deltog. Nogle er rutinerede turneringsspillere, og andre havde deres allerførste turnering.
I lørdags var det B-rækken. Her stillede Frederik, Arthur, Nikoline og Sofie op. Alma og Mikkel var med som heppekor, og vi havde en fantastisk dag i hallen.
Sofie er egentlig C-spiller, men spillede med Nikoline i double i B-rækken. Pigerne vinder deres første kamp overlegent, og spillede så flot. Desværre vrikkede Nikoline om efterfølgende i sin single, og måtte udgå. Nikoline kæmpede så flot og spillede nogle meget flotte kampe, som helt sikkert kunne have bragt hende til finalen. Men stolte er vi alligevel. ❤️
Arthur og Frederik kæmpede også bragt, og gav alle kamp til strengen, både i single og double.
Resultater:
U13B: Frederik Visby Sandbæk 2. plads i herresingle.
U13B: Arthur Asser Kaldahl og Frederik Visby Sandbæk 2. plads i herredouble.
I søndags var det C- og D-rækken. Her stillede Willads, Sofie, Lauritz, Theodor, Vitus, Mathias, Adithya, Tristan, Naja og Laura op. Der var som skrevet mange her, der havde deres allerførste turnering, og det endte i drama, hvor en del af vores egne spillere skulle møde hinanden i finalen.
Laura og Naja havde også deres første turnering, og havde også god opbakning fra publikum, som havde lavet et skilt til dem. ❤️
Arthur, Frederik, Nikoline, Mikkel, Alma, Sophia og Selma var også i hallen søndag og heppede på deres holdkammerater, selvom de ikke skulle spille. Hvor er det dejligt, at I gider det og støtter hinanden. Det bliver vi virkelig stolte af som klub.
Resultater:
U13D: Lauritz Laursen 1. plads i herresingle. Det er også Lauritz’s allerførste turnering - så sejt!
U13D: Naja Mujcic 3. plads i damesingle.
U13D: Theodor Fink og Vitus Roug 1. plads i herredouble.
U13D: Adithya Vennickle og Lauritz Laursen 2. plads i herredouble.
En kæmpe stor tak til de frivillige i ungdomsudvalget, som sad ved dommerbordet og i kiosken. I er uundværlige!
Og også en stor tak til trænere, der var nede og coache og skabe god stemning i hallen!