I dag byder vi velkommen til August,
som er ny træner på U9-U17. Vi har fået denne lille hilsen til jer fra
August.
Vi glæder os til samarbejdet - tag
rigtig godt imod ham.
Hej alle i TIK-badmintonafdeling
Jeg er i denne sæson træner for diverse
hold i TIK-badminton. Mit navn er Johan August Ottosen, og jeg er 21 år gammel.
I starten af august 2017 flyttede jeg fra Sønderjylland til København for at
studere Erhvervsøkonomi på Copenhagen Business School. På trods af min
forholdsvis unge alder, har jeg skabt en del erfaring som badmintontræner, da
jeg som 15-årig begyndte mit fritidsjob som DGI kursusleder, træner og
instruktør, samt træner i diverse klubber. Jeg har haft en passion for
badminton, siden at jeg var meget lille, og mit mål er at skabe en sjov, effektiv
og udviklingspræget træning.
Jeg glæder mig utrolig meget til denne
sæson og håber på et godt samarbejde.
Spørgsmål, kommentarer til træning
eller andet er altid velkommen!
Erfaring og uddannelse:
DGI Instruktør og kursusleder
(Hjælpetræner 2, Hjælpetræner 1, træner 2)
Ansat ved diverse jobs i DGI, så som
badmintonskoler, talenttræning, kredstræning og diverse events
Senior og/eller ungdomstræner i
klubberne; Dybbøl Badminton Klub, Tønder Badminton Klub, Bolderslev Badminton
Klub, Løgumkloster Badminton Klub.
Deltaget i diverse kurser, så som
Miniton og ”Bevæg dig for livet”