Træningslejr afholdt med succes

23-11-2015 21:52 |  Ledøje-Smørum Idrætsforening, Badminton |  Allan Hansen

24 forventningsfulde ungdomsspillere mellem 8 og 15 år, en enkelt lillesøster og en flok forældre var mødt op ved hallen fredag d. 6.november for at deltage i træningslejren i Lalandia, Rødby. Stina og Sara havde planlagt turen og fordelt pligter, og de fik hjælp af Lars til træningen. Forventningerne var høje efter at have læse programmet for weekenden.


Vel ankommet til Rødby i regnvejr blev nøglerne fordelt, og vi fik os installeret i huse i den fjerneste ende af området. Aftensmaden bestod af medbragt lasagne og salat. Der var ikke tid til hygge omkring maden, da vi skulle nå første af i alt 4 træningspas på halvanden time i hallen.


Lørdag formiddag startede også med træning. Efter frokosten varder tur i monkeytonkeyland og badeland for dem, der havde lyst. Det var en fornøjelse at se, hvordan alle passede godt på hinanden og tog hensyn. Der blev plads til både de forsigtige og de, der ikke kunne få for mange ture vandrutsjebanerne.


Nu kunne man jo så tro, at der var tid til at slappe af inden aftensmaden, men nej. Der var lige tid til endnu en omgang træning, før trænerne serverede lækre pizzaer hjemme i husene. Lørdag sluttede af med bowlingfor både spillere, trænere og forældre. Kampgejsten var der hos alle, men heldigvis for nogle, blev der ikke fundet en vinder. Det var en flok trætte unger, der blev fragtet tilbage til husene, men i hvert fald i pigehuset skulle der lige snakkes lidt inden sengetid.


Søndag kl. 9.30 var alle klar til sidste træning. Vedmorgenmaden var det tydeligt, at trætheden var ved at melde sig, men det påvirkede ikke træningsindsatsen. Efter frokosten pakkede vi sammen og fik fordelt børn, voksne og oppakning i bilerne. Nogle tog endnu en tur badelandet, mens andre kørte hjemad. Det var trætte men glade børn, der blev afleveret i Smørum.


Der blev trænet teknik, men var der også plads til kampe på tværs af alder og piger/drenge. Forældrene fik set en masse god træning, men der var også mulighed for at udfordre sig selv og hinanden i Lalandias mange aktiviteter uden for badmintonhallen. Alt i alt var det en vellykket træningslejr med glade engagerede børn, trænere og forældre. Det er helt sikkert en tur, der bør gentages.






 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | Danseren.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | TTMS Nordic - IT-konsulenter

Delete item?