badminton

Badminton og fredagsbar

12-04-2012 16:12 |  Hjørring Badmintonklub |  badmintonklub
- det var vel nok synd, NEJ det var vel nok ÆRGERLIGT!

Af Tove Hjørringgaard

Der blev budt til ”Badminton og fredagsbar” for ungdomsspillerne og deres forældre fredag, den 23. marts. Specielt indbudt til mødet var konsulent i Badminton Danmark, Kirsten Leth.
Kirsten er, udover sit job i Badminton Danmark, også mor til en datter, derspiller badminton.

Kirsten anede intet om badminton, da hendes datter begyndte på sporten. Inden længe blev Kirsten mange oplevelser rigere, og hun fandt ud af, hvilken sport badminton egentlig er.

Under hele seancen brugte Kirsten et kanon kropssprog til at fortælle om sine oplevelser samtidig med, at hun glædeligt fortalte om, hvilken skøn sport vores børn dyrker.

Børnene har en formåen indenfor egen præsentation. De skal kunne spille double, mix og hold. Badminton er sporten, hvor der ikke er kropskontakt! Men, som Kirsten fortalte, så er et lille sødt ”godt spillet” – eller ”kom nu, vi kan godt” i popoen da lovligt J

Slutteligt blev ordet SYND slettet fra forældrenes hjerne. ”Taber dit barn en kamp, så sig ALDRIG – ”det var vel nok synd” – du ser trist ud, når du siger de ord. Brug fx” det var vel nok ærgerligt”. Lad børnene være alene lige efter kampen. De har brug for ro til at tænke kampen igennem. Lad dem dog være ærgerlige!

Til efteråret vil Kirsten Leth vende tilbage til HBK for at mødes med Ungdomsspillerne. De skal her snakke om sund kost, og hvordan de forbereder sig til en god badminton weekend.

Fra Ungdomsudvalget skal lyde en kæmpe tak til Kirsten Leth, for et særdeles interessant foredrag.

Vi glæder os til at se Kirsten igen….






 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | Danseren.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | TTMS Nordic - IT-konsulenter

Delete item?