BTI Badminton har for sæsonen 2014/15 allieret sig med en ny cheftræner. Flemming Kjær er kendt af flere jyske klubber hvor han har været ungdomstræner, og senest som ungdomscheftræner i Triton Aalborg.
Flemming er uddannet ved DGI (DGI Badminton Trænerakademi) og ved Badminton Danmark. Endvidere har Flemming gennemført en række forskellige spotkurser (Motorisk guldalder, ”Badminton og leg, udvidet singletaktik, double- og mixdoubletaktik, sportsskader”, De dygtige unge, MINIton m.fl.).
Er også underviser på træneruddannelsen ved DGI Nordjylland Badminton, samt ansvarlig leder på CAMPminton (Badminton sommercamp), siden 2010.
Nogle af jer kender måske Flemming fra Badminton Camp i Bindslev i uge 8, hvor Flemming stod for arrangementet.
Flemming er 26 år og bor i Aalborg, men vil meget gerne køre til Bindslev hver onsdag for at undervise jer. Tag godt imod ham i den kommende sæson.
Vel mødt
BTI Badminton