FORÆLDER Christian Engen, der tillige er aktiv i badmintonafdelingen hos Bindslev Tversted Idrætsforening, havde formidlet kontakt til Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, som forleden stillede den erfarne træner Morten Bjergen til rådighed i to idrætstimer. Her blev der varmet op og øvet til stor tilfredshed og jubel for børnene fra 2. a og 3. a på Bindslev Skole. At badmintonafdelingen ved Bindslev Tversted Idrætsforening har særdeles stolte traditioner, ved enhver entusiast indenfor netop denne olympiske sportsgren, i det den lokale idrætsforening har leveret topnavne som først og fremmest Kirsten Larsen, der blandt meget andet har vundet All England i 1987. - Det var en stor fornøjelse at være her i dag, sagde Morten Bjergen fra DGI efter de to timer med de mange begejstrede elever.
Vedhæftede filer
CustomValidator